43 aktivister anholdt i Zimbabwe

Lyt til artiklen

Zimbabwisk politi anholdt tirsdag 32 borgerretsaktivister og 11 universitetsstuderende efter, at de havde gennemført separate demonstrationer«, sagde myndighederne. Aktivisterne fra Den Nationale Forfatningsforsamling (NCA) gennemførte en demonstration uden for parlamentsbygningen i protest mod de planlagte ændringer af landets valglove«, sagde en talsmand for politiet. Blandt de foreslåede ændringer er et forbud mod at lade zimbabwere, der bor i udlandet - de skønnes at være så mange som tre millioner - stemme ved præsidentvalget, der efter planen skal finde sted til april næste år. 'Unge drenge og piger' Ifølge Zimbabwes statsradio var hovedparten af de 32 aktivister 'unge drenge og unge piger'. Samtidig satte politiet også en stopper for en demonstration blandt studerende ved Zimbabwes universitet. De studerende demonstrerede i protest mod den studerende Lameck Chemvuras død. Chemvura blev angiveligt dræbt, da en soldat smed ham af et tog i weekenden, fordi han støtter oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC). Advarsel fra Sydafrika Imens advarede Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, tirsdag om, at en borgerkrig kan bryde ud i lys lue i Zimbabwe, hvis ikke pressefriheden sikres i landet forud for præsidentvalget. »Hvis udfaldet af valget ikke kan accepteres af Zimbabwes befolkning, vil situationen blive endnu værre med risiko for borgerkrig«, sagde Thabo Mbeki i forbindelse med et møde i Verdenssammenslutningen af Aviser (WAN) i Sydafrikas hovedstad, Pretoria. WAN uddelte i forbindelse med mødet organisationens pressefrihedspris Den Gylde Frihedspen 2002 til netop en zimbabwisk journalist. Prisen blev givet til en af Afrikas mest fremtrædende forkæmpere for pressefrihed, Geoffrey Nyarota, der chefredaktør for Daily News i Zimbabwe. »Geoffrey Nyarota har med udvisning af stort mod stået fast trods gentagne forsøg på at lukke munden på ham og hans avis. Han er blevet anholdt og fængslet og været udsat for dødstrusler, Daily News« trykkeri er blevet ødelagt af en bombe og hans kontorer er blevet angrebet, skrev WAN i en erklæring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her