Jugoslaviens præsident, Vojislav Kostunica, nærede undet sit besøg i Storbritannien onsdag spekulationerne om, hvorvidt han er villig til i fremtiden at udlevere krigsforbrydermistænkte til den internationale domstol i Haag. Til den britiske tv-station BBC sagde han, at han ikke ville være med til »selektiv retfærdighed«. Kostunica afviste også, at den krigsforbryderanklagede bosnisk-serbiske general Ratko Mladic opholder sig i Jugoslavien. Tirsdag beskyldte chefanklageren for Haag-domstolen, Carla Del Ponte, den jugoslaviske regering for at beskytte Mladic og sagde, at hun vidste, at han boede i Beograd. Men det afviste Kostunica. »Så vidt jeg ved, opholder han sig ikke i Den Føderale Republik Jugoslavien«, sagde han til BBC. Og adspurgt hvorvidt han vil udlevere krigsforbrydere i fremtiden, sagde præsidenten: »Nogle af dem er ikke i Jugoslavien. Jeg kræver et tegn fra det internationale samfund.. og Haag-tribunalet om, at de håndterer enslydende sager med serbere, kroater, bosniere og albanere på lige vilkår. Vi har brug for det modsatte af selektiv retfærdighed, og det er oprigtig retfærdighed«. Mladic blev for seks år siden anklaget for massakren i 1995 i byen Srebrenica, hvor op til 8000 muslimske mænd og drenge mistede livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























