Time Magazine: New York-borgmester årets personlighed

Lyt til artiklen

Det ansete amerikanske ugetidsskrift Time Magazine afstod i dag fra at udpege Osama bin Laden til 'Årets Personlighed 2001'. Op til offentliggørelsen er der i debatten gættet på, at tidsskriftet ville udpege den terrormistænte saudiaraber til den person, der 'på godt eller på ondt har haft den største indvirkning på nyhederne det forløbne år'. Men Time Magazine afstod fra det kontroversielle skridt - og valgte i stedet New Yorks borgmester, Rudy Giuliani, til 'Person of the Year 2001'. Bin Laden fik flest stemmer »Dette handlede om 11. september og om, hvordan, i det umiddelbare kølvand af angrebene, en enkelt person tog den følelsesmæssige ledelse på en måde, der var ekstraordinær«, siger Time Magazines chefredaktør, Jim Kelly. Osama bin Laden var ellers den person, som flest Time-læsere havde nomineret til titlen af 'Person of the Year 2001', efterfulgt af USA's præsident, George W. Bush, og derefter borgmester Giuliani. Bin Laden er en 'lille skid' Men Time Magazines chefredaktør siger, at bin Laden 'er for lille en mand til at blive tilskrevet alt det, der er sket i USA i efteråret 2001'. »Han er moralsk set en lille skid«, siger Kelly. Chefredaktør Kelly afviser, at frygt for, at amerikanske læsere i hobetal ville opsige deres Time-abonnement, hvis bin Laden blev valgt til 'Årets Mand', har haft indvirkning på årets valg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her