En 28-årig mand blev torsdag aften skudt og dræbt med et automatvåben i en videoforretning i Örby i det sydlige Stockholm. En kvinde fik samtidig livsfarlige skudsår og er indlagt på hospital. Den dræbte mand har ifølge svensk politi forbindelse til mafiabander, der mistænkes for flere drab i Stockholm i de senere år. Politiet jagter endnu gerningsmanden ud fra en teori om, at der var tale om overlagt drab. Den myrdede var i forvejen kendt af politiet og sat i forbindelse med grove forbrydelser, og torsdagens nedskydning kan derfor være et led i en magtkamp i Stockholms underverden.
Nyt formodet mafiadrab i Sverige
Lyt til artiklen