Indien melder klar til krig

Indien skruede fredag bissen på over for Pakistan og understregede, at landet er klar til krig. Den indiske advarsel faldt som optakt til en vigtig tale af Pakistans leder i dag, som enten kan forbedre forholdet mellem landene eller udløse nye diplomatiske gengældelsesaktioner. Indiske og pakistanske styrker affyrede også mortérgranater og maskingeværild mod hinanden i den omstridte region Kashmir. Indiske soldater dræbte desuden syv oprørere under to forskellige træfninger. Indiens hærchef, general S. Padmanabhan, sagde, at hans styrker var rykket i stilling langs grænsen til Pakistan og er klar til krig - også mod de anti-indiske militsgrupper, der befinder sig i Pakistan. »Jeg er ikke gået i aktion for at gennemføre en øvelse. Jeg er gået i aktion for at være klar til krig, for at kunne forsvare mit land«, sagde han på et pressemøde. Han tilføjede, at Indien har atomvåben nok til et gengældelsesangreb, hvis Pakistan skulle indlede en atomkrig. Det mente han dog var en nærmest utænkelig situation. Budskab Politiske iagttagere siger, at de hårde ord tydeligvis skulle opfattes som et budskab til Pakistans præsident, Pervez Musharraf, som i dag vil tale til nationen. Musharraf ventes i talen at bebude flere stramninger over for de kashmiriske militsgrupper, der har base i Pakistan. Indien beskylder Pakistan for at finansiere de militante grupper og dermed føre en slags skyggekrig mod Indien. Det afviser Pakistan, som kun vil vedkende sig en vis moralsk støtte til militserne. »Pakistan bliver nu nødt til at opgive terrorismen, for ellers vil det få alvorlige konsekvenser for landet«, siger iagttageren Brahma Chellaney fra forskningsinstituttet Centre for Policy Research i New Delhi. »Jeg tror, at det er det budskab, inderne forsøger at slå fast«. Pakistanske regeringskilder har forsøgt at nedtone forventningerne til, at Musharraf vil fremlægge et banebrydende udspil om striden i Kashmir, som har været årsag til to af de tre krige mellem nabolandene, siden de blev uafhængige af Storbritannien i 1947. Musharraf har fordømt terrorisme og lovet at slå hårdt ned på ekstremister inden for Pakistans grænser. Men Indien har krævet mere konkrete handlinger, herunder at Pakistan udleverer 20 formodede terrorister og optrevler to grupper, som den indiske regering beskylder for at stå bag et selvmordsangreb på parlamentet i New Delhi 13. december. Udfordringen for Musharraf består i at balancere mellem det globale krav om terrorbekæmpelse og hans egen befolknings betydelige opbakning til de militante separatister. »Han sidder som en lus mellem to negle«, siger Christopher Langton fra International Institute for Strategic Studies i London. Indien er langtfra overbevist om, at Musharraf kan modstå presset fra den pakistanske opposition, og inderne forsøger derfor at vinde opbakning til deres sag i Washington. Indien forbereder også nye sanktioner over for nabolandet. Indenrigsminister Lal Krishna Advani, der er på officielt besøg i Washington, sagde, at Pakistan må sætte handling bag sine ord, hvis forholdet mellem de to lande skal forbedres. Mistro »I Indien hersker der udbredt mistro og mistillid til Pakistans indstilling«, sagde han til en tv-station. »Jeg kan ikke få øje på nogen holdningsændring - men taktikken er muligvis ændret«. Indien har allerede indskrænket den diplomatiske kontakt til Pakistan og afbrudt flere transportforbindelser, og ifølge en regeringskilde er der muligvis flere diplomatiske sanktioner på vej. Indien kan eksempelvis udvise Pakistans højkommisær (ambassadør) - inderne har allerede kaldt sin egen højkommissær hjem - afbryde alle diplomatiske forbindelser eller ophæve Pakistans status som en særligt privilegeret handelspartner. »Vi har selvfølgelig en række muligheder«, sagde Nirupama Rao fra Indiens udenrigsministerium, da hun blev spurgt om, om der var flere diplomatiske indgreb på vej. »Der er grænser for vores tålmodighed«. Indien har flere end 1,1 millioner soldater i aktiv tjeneste. Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvor mange af dem der er rykket op til grænseområderne. De to lande gennemførte begge atomprøvesprængninger i 1998 og har siden arbejdet på at udvikle missiler, som kan monteres med atomsprænghoveder.