258 omkommet i Polens kolde vinter

Lyt til artiklen

258 mennesker er siden oktober sidste år omkommet i Polen på grund af det kolde vejr, sagde politiet fredag. 50 af de omkomne har mistet livet i den seneste uge. Det er en tragisk rekord for ofre som følge af vinteren, og denne vinter er ikke slut endnu. Den hidtidige rekord i Polen var vinteren 1998/1999, da 225 mennesker omkom. Ifølge politiet er omkring 50 pct. af de 258 mennesker, der er omkommet i indeværende vinter, døde, fordi de har drukket for meget alkohol. Ca. 25 pct. af de omkomne var hjemløse. Marek Kotanski, der er leder af en organisation, som hjælper hjemløse, sagde dog, at alkohol ikke er hovedårsagen til de mange dødsfald. »Ofrene er generelt mennesker, der ikke er ved godt helbred, og som er svage på grund af underernæring. Der skal ikke meget mere end to eller tre minusgrader til, før de dør«, sagde han fredag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her