To personer blev lettere kvæstet, da en bilbombe lørdag eksploderede i centrum af byen Bilbao i Spaniens nordlige baskerprovins, oplyste en talsmand for politiet. »Ved et mirakel undgik vi et blodbad«, sagde han. Bomben menes at være den første ETA-bombeaktion i år. Eksplosionen indtraf kl. 13.45 i gaden Gran Via de Bilbao i nærheden af stormagasinet El Corte Ingles og to banker, da centrum var stoppet med folk på januarudsalg. En anonym person, der oplyste, at han talte på vegne af den baskiske separatistbevægelse, ETA, ringede til politiet og advarede mod bomben omkring et kvarter inden eksplosionen. Derfor lykkedes det politiet at evakuere områdets forretninger for mennesker, inden bomben sprængtes. Den anrettede dog betydelige skader på butikker og parkerede biler. Bomben menes at være den første ETA-bombeaktion i år. Siden 1968 har den baskiske separatistbevægelse benyttet voldelige midler i kampen for en selvstændigt baskisk stat i det nordlige Spanien og det sydvestlige Frankrig. Flere end 800 personer er blevet dræbt siden 1968 i forbindelse med ETAs kamp for et selvstændigt Baskerland. Alene i fjor blev 15 personer dræbt og over 100 såret under ETA»s voldelige aktioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























