Tidligere kommunist skal redde Berlin

Det lyder som en vits, men det er realpolitik. I denne uge får Tysklands hovedstad en ny senator (superborgmester) for erhvervsudvikling. Han hedder Gregor Gysi. Han var den sidste formand for det østtyske kommunistparti. Nu skal han stimulere erhvervslivet, for Berlin hungrer efter iværksættere og risikovillig kapital. Gysi er en munter og slagfærdig mand. Han mener, at Berlin er så meget på hælene, at det da kun kan gå opad. Til de mange mistroiske siger han: »Hvordan skulle jeg vel kunne spolere noget, der allerede er kaputt«? Strateg og stemmesluger Kommunistpartiet i DDR blev aldrig formelt opløst, det gled langsomt over i PDS, partiet for demokratisk socialisme. Gregor Gysi var den store strateg. Han blev også den store stemmesluger, da PDS søgte fodfæste i det nye genforenede Tyskland. Som politisk entertainer er han i særklasse. Uden ham ville PDS ikke have oplevet endnu et kanonvalg i Berlin. Hver femte stemme i Berlin Nylig fik de 22,6 af stemmerne. I byens østlige del stemte hver anden på det postkommunistiske parti. For socialdemokraterne i SPD var der til slut ingen vej udenom, man var nødt til at alliere sig med Gysi og hans kammerater. Regeres skulle der jo, efter at CDU havde måttet smide tøjlerne efter en finansskandale. En pyroman som brandchef Gregor Gysi som senator for erhverv, arbejde og kvinder! Nogen så komikken, andre var rystede. En politiker på højre fløj mente, at det svarede til at gøre en pyroman til brandmajor. SPD og PDS har indgået en koalitionsaftale på over 100 sider. Alene indgangsbønnen fylder 6 sider. Her har socialdemokraterne fået PDS til at skrive under på, at Tyskland, og dermed også hovedstaden, er »fast forankret i det vestlige værdifællesskab«. Ja, de demokratiske socialister er tilmed indforstået med, at Tyskland fortsat skal være medlem af NATO. Kommunalpolitik med perspektiver. Demonstrerede mod afsending af soldater Under koalitionsforhandlingerne smuttede Gregor Gysi dog ud for at demonstrere mod afsendelsen af tyske soldater til Afghanistan. Han har aldrig været for fastholdere. I DDR optrådte han som advokat for systemkritikere. En delikat opgave i et diktatur. Efter Murens fald beskyldte nogle af dem ham for at have 'samarbejdet' med Stasi, det hemmelige politi. Og da han fik sæde i Forbundsdagen, konkluderede en parlamentarisk kommission, at han faktisk havde forsynet Stasi med oplysninger. Gysi har fra første færd heftigt afvist beskyldningerne. PDS' oprindelige stødtropper var gamle partifolk, hvis hjerte hang ved det opløste DDR. Men PDS fik kun succes, fordi det fungerede som et protestparti, hvor frustrerede østtyskere kunne lufte deres had og angst mod alt det nye, der væltede ned over dem fra Vest. Gregor Gysi var den, der først så, at partiet kun ville overleve, hvis det erkendte de nye realiteter. Nu gjaldt det om at demonstrere, at man var i stand til at indgå koalitioner, at man var et normalt demokratisk parti. Nedskæringer Gysi får god brug for sin smidige tunge, når han skal overbevise sine vælgere om, at der skal skæres ned stort set overalt. Berlin lever over evne. I koalitionsaftalen beskrives hovedstaden ganske brutalt som »saneringsmoden«. I den svulmende kommunalforvaltning skal over hver femte stilling nedlægges. Det har også Gysi accepteret. Samtidig skal han charmere erhvervsledere til at investere i byen. Fakta-udfordringen Gysi har præsteret meget i sit 54-årige liv, men her vil selv hans fabelagtige snakketøj nok komme til kort. Erhvervsfolk vil have facts og garantier. For Gysis og Berlins skyld må man håbe, at de ikke får læst PDS' partiprogram. For her hedder det, at kapitalismen er roden til alt ondt.