Massiv hjælp på vej til Afghanistan

Lyt til artiklen

En todages-konference om hjælp til genopbygning af Afghanistan sluttede i går i Tokyo med et samlet tilsagn om næsten 38 milliarder kroner. Ministre og repræsentanter fra 61 lande og 21 internationale organisationer deltog i møderne, hvis mål var at få Afghanistan på fode igen og skabe en bæredygtig økonomi efter to årtier med krig i landet. I slutdokumentet udtrykte deltagerne deres vilje til at hjælpe det afghanske folk i deres bestræbelser på at genopbygge landet. For at gøre deltagernes forpligtelse mere konkret gav de et tilsagn om mere end 15 milliarder kroner i 2002. Det samlede beløb er på godt 38 milliarder kroner. Stop for narkoeksport Deltagerne var enige om vigtigheden af en hurtig udbetaling af penge og af at imødekomme øjeblikkelige økonomiske behov, så den midlertidige regering kan udføre sit arbejde de næste par måneder. Men hjælpen afhænger af, at alle afghanske partier medvirker positivt til processen og til de mål, som man blev enige om i Bonn. Det skal ske med henblik på at skabe fred, danne en repræsentativ regering og at sætte en stopper for terrorisme og for produktion og handel med narkotika. Nøgleområder Konferencen gav de midlertidige afghanske myndigheder (AIA) en mulighed for at bekræfte deres vilje til at arbejde for forsoning, genopbygning og udvikling. AIA understregede de følgende nøgleområder for genopbygningen af Afghanistan. Fremmelse af administrative beføjelser med vægt på betaling af lønninger samt etablering af regeringens beføjelser Uddannelse især til piger Sundheds- og sanitetsvæsen Infrastruktur, herunder særligt veje, elektricitet og telekommunikation Genopbygning af det økonomiske system, især valutasystemet Udvikling af landbrug og landområder, herunder sikkerhed for mad, vand og genopbygning af vandingssystemer På konferencen blev det også understreget, at det er af afgørende betydning at fjerne landminer og at yde hjælp til handicappede og ofre for krigen. Risiko for svindel Lidt malurt i bægeret strøede dog Verdensbankens direktør, James Wolfensohn, da han i går sagde, at det bliver vanskeligt at garantere, at ingen af de penge, der er bevilget til Afghanistans genopbygning, vil havne i forkerte lommer. Han advarede samtidig de kræfter, der er involveret i hjælpeprocessen, om at kassen kan blive smækket i, hvis de økonomiske bidrag misbruges eller ikke når frem til dem, der har mest brug for hjælp. Svært at undgå korruption »Når vi taler om, hvordan vi kan sikre, at pengene havner det rigtige sted, og om hvordan vi kan undgå korruption, så er svaret: 'Det bliver svært'«, sagde Wolfensohn på et pressemøde under konferencen i Tokyo. Han tilføjede, at der var en »rimelig chance for at få størstedelen af pengene frem til deres bestemmelsessted«, hvis man benyttede sig af et godt og gennemskueligt system med intensiv revision.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her