Primært afghanske asylansøgeres to uger lange sultestrejke i en flygtningelejr i den australske ørken sluttede onsdag, efter at forhandlere fra den australske regering har indgået en aftale med demonstranterne. »Vi har nået et virkeligt gennembrud«, siger Ray Funnell til Reuters, der er medlem af regeringens forhandlingskomité til det britiske nyhedsbureau Reuters. »Afghanerne sultestrejker ikke længere«, oplyser han. De afghanske og mellemøstlige asylansøgere i Woomera-lejren har protesteret dels mod op til årelange ventetider på afgørelser i asylsager, dels mod at være placeret så afsides som Woomera, der ligger i den sydaustralske ørken godt 475 kilometer nord for byen Adelaide. De demonstrerende flygtninge har ikke spise og drukket. Flere har prøvet at hænge sig selv. Andre har drukket disinfektionsmiddel og syet deres læber sammen i protest. 11 afghanske teenagere truede med at begå selvmord.
Sultestrejke i australsk flygtningelejr er slut
Lyt til artiklen