Social Forum afviser oprørsgrupper

Lyt til artiklen

Globaliseringskritikerne i World Social Forum har afvist væbnede grupper som ETA og FARC på det årlige topmøde, der begynder torsdag i den brasilianske havneby Porto Alegre. »Vi har et klart krav - ingen væbnet gruppe kan sende delegerede til World Social Forum«, sagde en af arrangørerne, Candido Grzybowaky. Målet for det sociale verdenstopmøde er at finde alternative udviklingsmodeller, som kan reducere økonomiske skævheder i verdensøkonomien. Samtidig med Det Sociale Topmøde finder det verdensøkonomiske topmøde, World Economic Forum, sted i New York. Her mødes ledende erhvervsfolk og politikere i de kommende dage. The World Social Forum indledes torsdag med en fredsmarch gennem Porto Alegre, hvor op mod 50.000 mennesker ventes at deltage. »Dette er et åbent og demokratisk arrangement. Alle kan komme og protestere, så længe det sker fredeligt og med respekt for byen og dens indbyggere«, udtaler arrangørerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her