Den mistænkte terrorist Osama bin Laden lover, at han vil fortsætte sin kamp mod USA 'indtil døden'. Det sker i et tv-interview tilbage fra oktober i fjor, som først blev vist i uddrag på den amerikanske tv-station CNN torsdag aften. »Kampen er rykket ind i USA. Og vi vil fortsætte kampen, indtil vi har sejret eller til vi møder Gud«, siger Osama bin Laden i interviewet, som blev gennemført af en journalist tilknyttet tv-stationen Al-Jazeera den 21. oktober i den afghanske hovedstad Kabul. Al-Jazeera, der har hovedkontor i Qatar, viste aldrig interviewet med bin Laden, da interviewet efter Al-Jazeeras vurdering ikke opfyldte stationens kvalitetskrav. En kopi blev imidlertid af ukendte kanaler givet til CNN, som viste dele af interviewet torsdag. »Jeg siger dig, frihed og menneskerettigheder i USA er dømt til undergang«, siger bin Laden videre. Terrorister På et spørgsmål om hans terrornetværk al-Qaeda stod bag terrorattentatet mod World trade Center i New York 11. september svarer han: »USA's anklager om at vi udfører terror er ubegrundet«. Men bin Laden føjer til: »Men hvis tilskyndelse til terror, og hvis drab på dem, som dræber vores sønner er terrorisme, så lad historien være vidne til, at vi er terrorister«. Anklager om tyveri Al-Jazeera viste ikke optagelsen med bin Laden, da den ikke anså interviewet for at have tilstrækkelig nyhedværdi tilbage i oktober. Torsdag kritiserede tv-stationen CNN for at vise optagelsen og sagde, at en kopi var blevet stjålet. CNN og Al-Jazeera har en aftale om samarbejde. CNN's ledelse sagde, at den ikke havde gjort noget ulovligt ved at komme i besiddelse af interviewet eller ved at vise uddrag fra det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























