Ny økonomisk redningsplan for Argentina

Lyt til artiklen

Argentinas regering meddelte søndag aften, at den vil lade den argentinske peso flyde frit i forhold til den amerikanske dollar. Ifølge den økonomiske redningsplan vil alle bankindeståender i dollar blive konverteret til peso i forholdet 1:1,40. Dog vil lån optaget i dollar blive konverteret til peso i forholdet 1:1. Samtidig ophævede den argentinske økonomiminister, Jorge Remes Lenicov den upopulære begrænsning for, hvor mange penge argentinerne kan hæve kontant i banken. Begrænsningen blev indført den 3. december sidste år for at forhindre kapitalflugt til udlandet, men vakte stor vrede og drev tusindvis af argentinere på gaden i protest. Bankbegrænsning underkendt Fredag erklærede den argentinske højesteret beslutningen for forfatningsstridig, hvilket betegnes som et hårdt slag for præsident Eduardo Duhaldes forsøg på at genoprette landets katastrofale økonomi. Risikoen er, at landets bankvæsen bryder helt sammen, advarede præsidenten, der kalder afgørelsen for »meget alvorlig«. Også Lenicov kritiserede søndag afgørelsen. Han har beordret landets banker til at holde lukket mandag og tirsdag for at forhindre valutaveksling. Regeringen meddelte også, at den tirsdag vil forelægge Kongressen et finanslovsforslag for 2002, hvori der tages drastiske skridt for en nedbringe underskuddet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her