Verdenseliten ser mod venstre

Verdens økonomiske og politiske magtelite kom til New York for at vise solidaritet med byen efter 11. september. Deltagerne i World Economic Forums fem dage lange årsmøde, som sluttede i nat, brugte imidlertid også en stor del af tiden på at diskutere, hvordan ikke alene politikerne, men også erhvervslivet kan hjælpe verdens fattige. Fattigdom, sygdom, kvinders rettigheder og undertrykkelse stod højt på dagsordenen. Selv om alle udtrykte sympati med newyorkerne på grund af terrorangrebet, så undgik USA ikke kritik både på grund af sin globalt dominerende økonomiske og militære politik. Amerikanerne blev især beskyldt for at have deponeret sin udenrigspolitiske handlefrihed i Israel. Og kritikken kom ikke blot fra ikke-vestlige ledere, men der var også tale om selvransagelse hos amerikanske politikere og forretningsfolk. De erkendte, at den internationale handel i alt for høj grad favoriserer Vesten, og at amerikanerne må gøre meget mere for at rette op på ulighederne i verden. De rige må gøre mere Samme tone anslog FN's generalsekretær Kofi Annan sent i aftes, da han holdt en af de afsluttende taler. Han advarede om, at globaliseringen kan blive en ødelæggende boomerang, hvis verdens rige eliter ikke øger bevillingerne til at bekæmpe udstødning, fattigdom og sygdom hos klodens dårligst stillede. Annan spåede, at hvis fattigdommen ikke reduceres, så risikerer mange fattige lande fuldstændigt at gå til grunde i anarki og konflikter. Dermed kan de blive en trussel mod den globale sikkerhed og det internationale erhvervslivs muligheder for at operere frit. Den ghanesisk fødte FN-generalsekretær gjorde sig også til talsmand for et budskab, som er blevet gentaget igen og igen på årsmødet: Den rige verden må trodse særrettigheder for små erhvervsgrupper og åbne markederne for verdens fattige lande. Ikke-regeringsorganisationer, de såkaldte NGO'er, er lukket ind i varmen hos World Economic Forum. De gjorde deres til, at årets diskussioner mere handlere om menneskerettigheder og bistand end profit. Bruce Harris fra Casa Alianza, som hjælper gadebørn i Latinamerika og har modtaget penge fra Årets Julekalender, sagde til Politiken: »Det er første gang, vi er her. Det giver os en god mulighed for at nå ud til folk, som normalt er uden for vores rækkevidde. Som repræsentant for gadebørn må jeg erkende, at vi svømmer mod strømmen, men i det mindste svømmer vi da nu i den samme flod«. Få demonstranter Harris og de andre NGO'er vendte igen og igen tilbage til den internationale samhandels uretfærdigheder. Barbara Stocking fra britiske Oxfam sagde, »at samhandlen ikke yder ulandene retfærdighed. Hver eneste dag året rundt subsidierer Vesten sine landmænd med en milliard dollar (8,5 milliarder kroner, red.), mens vi kun giver ulandene 100 milliarder dollar (850 milliarder kroner, red.) om året«. Peter Brey, generalsekretær i Terres des Hommes, sagde, at de senere års demonstrationer ved topmøder har spillet en afgørende rolle for, at NGO'erne er på vej ind i varmen: »Vi er indenfor, fordi demonstranterne er udenfor«. Demonstranterne har ellers været fåtallige i New York, og kun omkring 200 er blevet anholdt for gadeuorden i løbet af årsmødets fem dage. Politiet har lagt en jernring omkring Waldorf-Astoria hotellet, som mest har mindet om en fangelejr eller fæstning. Pressen lukket ude »Det er intimiderende med al det politi. Formålet er at frustrere os, så vi opgiver vores forfatningsmæssige ret til at demonstrere. Hvis man sætter spørgsmålstegn ved profit som mål for at styre verden, betragtes man som naiv. Men hvad er der galt i at ønske, at alle får adgang til rent vand«, spurgte en af demonstranterne, bilarbejderen Dianne Mathiowetz fra Atlanta, Politiken. Hun beskyldte som mange andre myndighederne for at bruge politistatsmetoder. Medierne var også stærkt kritiske over for arrangementet på grund af helt urimelige arbejdsforhold og manglende adgang til topmødedeltagerne. Da den alternative avis, Earth Times, skrev om det, forbød World Economic Forum, at avisen blev omdelt på Waldorf-Astoria. Kun journalister fra de helt store medier som New York Times og medier, som arrangørerne mener er i lommen på erhvervslivet, har fået adgang til deltagerne. Fra Danmark har eksempelvis Børsens Nyhedsmagasin fået en sådan invitation.