Bevæbnede palæstinensiske mænd stormede i dag en retssal i byen Jenin på Vestbredden og skød og dræbte tre anklagede, rapporterer palæstinensisk radio. De tre dræbte var palæstinensere og havde netop fået henholdsvis livttidsdomme og 15 års arbejdslejr for drabet på en palæstinensisk politimand for en uge siden. Vidner fortæller, at omkring 15 bevæbnede mænd kom ind i retssalen, hvoraf den ene var i politiuniform, resten så ud til at være officerer i civil, og deres ærinde var at tage de tiltalte med tilbage til deres celler i fængslet i byen Jenin på Vestbredden. Henrettede fangerne I stedet tog de fangerne med ind på et af toiletterne og skød dem dér, hvorefter de forsvandt, fortæller vidner. På det tidspunkt var rigtige politifolk i færd med at holde hundredevis af vrede demonstranter, venner og familie til den dræbte sikkerhedsofficer, ude fra retsbygningen. Nogle af demonstranterne affyrede riffelskud i luften. De tre mænd er tidligere dømt ved en militærdomstol for at have dræbt en palæstinensisk sikkerhedsofficer, Osama Kmeil, som var involveret i drabet på en palæstinenser, som blev beskyldt for at samarbejde med israelerne. Drabene i dag var del af en kæde af hævndrab, siden Kmeil blev dræbt i sidste uge.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.