Fire marokkanere blev tirdag anholdt i Rom i besiddelse af fire kilo cyanid og bykort, hvor den amerikanske ambassade var udpeget. De fire var også i besiddelse af kort over Roms vandforsyning. De mistænkes derfor for at planlægge et angreb på ambassaden eller vandforsyningen. Den amerikanske ambassade i Rom har i de seneste måneder været mål for flere angreb. Selv før den 11. september var ambassaden lukket i tre dage efter et bombevarsel. Efter angrebet den 11. september advarede amerikanske efterretningskilder om, at amerikanske symboler i Italien kunne være mulige angrebsmål Syv sigtede for al-Quada forbindelse i Milano Amerikanske efterforskere mener, at al-Qudas europæiske hovedkvarter var et islamisk kulturcenter i Milano. Det har muslimske ledere i Italien afvist. I en retssag i Milano er syv tunesere anklaget for at have forbindelser med Bin Ladens netværk og for at planlægge angreb på den amerikanske ambassade.
Anholdt med fire kilo cyanid i Rom
Lyt til artiklen