Fredsforhandlinger afbrudt efter flykapring

Lyt til artiklen

Efter flykapringen i Colombia, hvor formodede oprørere kaprede et fly, tvang det til at lande på en vej og bortførte en politiker og mindst en anden passager, har Columbias præsident afbrudt alle fredsforhandlinger med oprørerne og befalet, at militæret genbesætter en demilitariseret zone. Colombias præsident, Andres Pastrana, meddelte natten til torsdag (dansk tid), at han indstiller fredsforhandlingerne med de venstreorienterede oprørere i gruppen FARC, som mistænkes for at stå bag kapringen og gidseltagningen. 'Det er terrorisme' »Dette er en forbrydelse, der er internationalt anerkendt som værende terrorisme«, siger en talsmand for den colombianske regering. En talsmand for oprørshæren siger, at han intet kender til episoden. Nøje tilrettelagt Flyet var et AIRES-fly på vej fra den sydlige by Neiva til hovedstaden Bogota. Aktionen var tilsyneladende nøje tilrettelagt. Kaprerne tvang flyet til at lande på et stykke af vejen, som var indrammet af røg. 50-70 ventede på landjorden Efter landingen tvang de fire svært bevæbnede kaprere politikeren, senatsmedlemmet Jorge Gechem, og en uidentificeret passager ind i en bil og kørte i retning af et område på størrelse med Schweiz, som regeringen siden 1998 har tilladt som fristed for FARC. »Der var omkring 50-70 guerillaer på landjorden, da vi landede«, siger en passager til det lokale fjernsyn. Kaprerne sprængte en bro i luften bag dem, da de tog flugten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her