Dødstallet efter det alvorlige uvejr i Bolivia steg torsdag til mindst 69, mens 130 personer er såret, oplyste Juan del Granado, borgmesteren i hovedstaden La Paz. Under tirsdagens kraftige hagl- og regnfald blev mennesker skyllet gennem byens gader, og der var torsdag rapporter om, at nogle lig er fundet 30 km fra La Paz. 39,4 mm vand på en time Der faldt 39,4 mm vand på en time, hvilket i særlig grad skabte problemer langs Choqueyapu-floden, der skærer igennem hovedstaden. Regnen fortsatte onsdag, og del Granado advarer nu om fare for, at bygninger falder sammen. Byen var fortsat i undtagelsestilstand onsdag, og i sympati med ofrene har den lokale indianerleder Felipe Aymara bebudet ophævelse af de vejblokader, som kokaproducenter indførte for to uger siden i protest mod regeringens forsøg på at begrænse kokainproduktionen. Skader for trecifret millionbeløb Skaderne er anslået til et trecifret millionbeløb, og det vil bidrage til krisen i Sydamerikas fattigste land, der i forvejen er hårdt ramt af den økonomiske krise i nabolandet Argentina.
69 døde efter voldsomt uvejr
Lyt til artiklen