USAs forsvarsminister Donald Rumsfeld har til en britisk avis oplyst, at det er "meget sandsynligt", at andre lande får mulighed for at dømme deres statsborgere, som holdes fanget af USA efter angrebet på Afghanistans Taleban-styre og al-Qaeda bevægelse. »Mit mål er at have så få af dem som menneskeligt muligt. Når vi har fået de informationer ud af dem, som vi synes, vi har brug for, er det meget sandsynligt, at så mange lande så muligt vil få deres statsborgere hjem, hvis de ønsker det«, sagde Rumsfeld til avisen The Sunday Telegraph. Rumsfeld tilføjede, at USAs regering i givet fald vil kræve ret til "at vende tilbage og forhøre" fanger, hvis nye beviser viser, at nye forhør er nødvendige. Samtidig understregede Rumsfeld, at landene som en betingelse måtte have en "interesse i at retsforfølge dem, som bør retsforfølges", hvis de skal have fangerne udleveret. Den amerikanske forsvarsminister gjorde det samtidig klart, at de formodede al-Qaeda- og Talebanfanger i USAs varetægt risikerer dødsstraf. Omkring 300 fanger - heraf en dansker - er anbragt på Guantanamo-basen i Cuba.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























