EU har indgivet klage over USA

Lyt til artiklen

EU indgav torsdag officielt en klage til Verdenshandelsorganisationen WTO over USA's planlagte toldforhøjelser på importeret stål, oplyser en embedsmand fra WTO. Præsident George W. Bush meddelte sent tirsdag, at USA agter at indføre ekstratold på helt op til 30 pct. på import af stål med henblik på at hjælpe den kriseramte amerikanske stålindustri. Den amerikanske beslutning har medført en verdensomspændende fordømmelse. Frygt for reaktioner Men også i USA er der frygt for reaktionerne. Prisen for toldforhøjelsen kan blive høj. Dels er der omverdenens negative reaktioner. Dels har de dele af den amerikanske industri, som bruger stål til fremstillingen af andre produkter, også kritiseret Bushs beslutning - vel vidende, at prisen på stål ventes at stige med op til 10 procent. Vil sikre 3500 arbejdspladser Den amerikanske tænketank Instituttet for International Økonomi har beregnet, at den nye importtold kan sikre 3500 arbejdspladser i stålsektoren i USA, men den vil koste amerikanerne to milliarder dollar (ca. 17 mia. kr.) i prisstigninger på biler og andre forbrugsgoder. Så der forsvinder måske job i andre brancher. Gerald O'Driscoll, leder af centret for international handel og økonomi ved den amerikanske tænketank Heritage Foundation, siger til det amerikanske dagblad New York Times: »Dette er en ren politisk beslutning. Der er ingen økonomisk begrundelse for den«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her