Danmark er enig i den historiske resolution fra FNs Sikkerhedsråd, som for første gang specifikt har omtalt en palæstinensisk stat. »Den er vi enig i«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Udenrigsministeren opfordrer samtidig de stridende parter i konflikten til at gå i gang med forhandlingerne. FN-resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer for og ingen imod. Syrien, den eneste arabiske stat med plads i rådet, undlod at stemme. Historisk afstemning Der var positive tilkendegivelser fra såvel palæstinensere som israelere efter en historisk afstemning i FNs Sikkerhedsråd i New York tirsdag aften lokal tid. Afstemningen resulterede i en vedtagelse af en resolution, som for første gang specifikt omtaler en palæstinensisk stat. Resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer for og ingen imod. Resolutionen kræver »et øjeblikkeligt stop for alle voldshandlinger, deriblandt terrorhandlinger, provokationer og ødelæggelser«, og den opfordrer israelerne og palæstinenserne til at tage skridt til at genoptage fredsdrøftelserne. Resolutionen, der blev promoveret af USA, understreger samtidig støtten til en situation, hvor de to stater, Israel og Palæstina, eksisterer side om side med anerkendte og sikre grænser. USA har tidligere nedlagt veto mod palæstinensiske forsøg på at få Sikkerhedsrådet til at reagere på de eskalerende blodsudgydelser under den nu 18 måneder lange palæstinensiske opstand. Syrien ikke tilfreds Syriens FN-ambassadør, Michael Wehbe, beskrev teksten som »en svag resolution« og sagde, at den ikke beskæftigede sig spørgsmålet om den israelske besættelse af palæstinensiske områder. Men den palæstinensiske FN-repræsentant, Nasser al-Kidwa, sagde, at resolutionen var vigtigt, og at den »vil hjælpe på situationen i området«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























