FN har vision om Palæstina

FN's Sikkerhedsråd har i tidens løb vedtaget et utal af resolutioner om Mellemøstkonflikten, men natten til onsdag dukkede staten Palæstina for første gang op side om side med Israel i en resolution. Resolutionen blev vedtaget med 14 af 15 stemmer. Kun Syrien undlod at stemme. Der er ikke tale om en ny delingsplan, som den FN's Generalforsamling vedtog i november 1947, hvor det blev besluttet at dele det britiske Palæstinamandat i to stater, en jødisk og en arabisk, og som var det internationale samfunds grønne lys for staten Israels oprettelse. Vision for regionen Sikkerhedsrådets resolution fra onsdag taler ikke om oprettelsen af en palæstinensisk stat, men om en vision om en region, hvor to stater, Israel og Palæstina lever side om side, bag sikre og anerkendte grænser. Resolutionen blev forelagt af USA og kan betragtes som en ouverture til den amerikanske mellemøstenudsending Anthony Zinnis mission, der indledes i dag. Resolutionen kræver omgående stop for al vold, terror, provokationer, opildnelse og ødelæggelse. Og den opfordrer israelere og palæstinensere til at samarbejde og vende tilbage til forhandlingsbordet. Det er netop det, Anthony Zinni kommer for at få dem til at gøre. Tilfredse palæstinensere Palæstinensiske talsmænd var onsdag yderst tilfredse med resolutionen. Arafats rådgiver Nabil Abu Rudeineh sagde i Ramallah, at der er tale om en god beslutning. »Det er et positivt skridt, at det internationale samfund anerkender en palæstinensisk stat og fordømmer den israelske besættelse og den israelske eskalering af volden«, sagde Abu Rudeineh. Positivt Israel Også Israel reagerede positivt. Israel hang sig især ved opfordringen til at standse terror og opildnelse og udtrykte håb om at man snart vil nå en våbenhvile. Den israelske militæraktion i Ramallah blev onsdag debatteret på et møde i det israelske sikkerhedskabinet. Det kom til mundhuggeri mellem ministerpræsident Ariel Sharon og forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer, netop om denne del af operationen. Ingen fremrykning i Ramallah Forsvarsminister Ben-Eliezer mente ikke, at det var nødvendigt at køre de israelske kampvogne helt ind på den centrale rundkørsel, Manarapladsen. Han havde derfor beordret hæren til ikke at rykke frem. Efter at Benjamin Ben-Eliezer, der er formand for Arbejderpartiet, have truet med at forlade koalitionen, og efter at han have beskyldt forsvarschef Shaul Mofaz for at gå bag ryggen på ham, indså forsvarsministeren, at han var i mindretal og accepterede så Sharons holdning. Kampvognene rykkede frem. Yassir Arafats hovedkvarter var i aftes stort set det eneste sted i Ramallah, hvor israelerne ikke var. Tomme gader I dagens løb indløb der beretninger om skudvekslinger i mennesketomme gader, om afbrudt elektricitet og vand til store dele af byen, blandt andet to hospitaler, og om forsætlige skud mod journalister og fotografer. En italiensk pressefotograf blev dræbt og to andre fotografer såret af israelske kugler. Hæren undskyldte sig med, at soldaterne ikke havde set journalisterne. En kollega fortalte, at en kampvogn pludselig var dukket op rundt om et gadehjørne og havde åbnet ild imod dem fra en afstand på 150 m. Cirielli blev ramt af seks maskingeværkugler i brystet. I de tidlige morgentimer blev vicekommandøren for Arafats Styrke 17, Abu Fadi, dræbt af israelske kugler. Også en israelsk soldat døde, efter at være blev skudt af en palæstinensisk skytte i Ramallah.