Offensiv for russisk dødsstraf

Ruslands præsident Vladimir Putin skal sørge for at dødsstraffen igen tages i brug i landet. Det kræver mere end 200 fremtrædende russere i et åbent brev til »folket og præsidenten« under overskriften: »Vi kræver at blive hørt!«. Initiativtageren, Vladimir Dobrenkov, dekan for det sociologiske fakultet ved Moskvas Statsuniversitet, fik ikke noget svar på en lignende opfordring, som han sendte til Putin ved årsskiftet. Det skete umiddelbart efter, at dekanens datter var blevet myrdet. Putin kan ikke ignorere folkets ønske Dobrenkov siger: »Præsidenten kan ikke fortsat ignorere befolkningens ønske, når så fremtrædende repræsentanter og institutioner mener det. Ifølge flere meningsmålinger ønsker mere end 70 procent af borgerne dødsstraffen genindført«. Underskrivere Blandt underskriverne af det åbne brev er Leonid Albalkin, leder af Videnskabsakademiets økonomiske afdeling, Nobelpristager i fysik, Sjores Alfjorov, tidligere udenrigsminister og præsident for Udenrigspolitisk Selskab, Aleksander Bessmertnykh, general og præsident for Militærvidenskabeligt Akademi, Mikhail Garejev, filmregissør og dumamedlem, Stanislav Govorukhin, og verdensmester i skak Anatolij Karpov samt flere nationalistiske og kommunistiske medlemmer af underhuset, Dumaen. Folkebevægelse En række kunstneriske og akademiske institutioner støtter kravet om dødsstraf, og står bag dannelse af Folkebevægelsen for Retfærdighed, Social Orden og Individdets Sikkerhed, der bl.a. vil iværksætte en landsdækkende underskriftindsamling for dødsstraf. Blandt institutionerne er Ruslands Forfatterforening, de sociologiske institutter ved statsuniversiteterne i Moskva og Skt. Petersborg samt det tilsvarende institut under Ruslands Videnskabsakademi, en række regionale universiteter og Universitetet for Olie og Gas, som initiativtager Dobrenkovs myrdede datter læste jura ved. Dobrenkovs sociologiske fakultet har netop gennemført en opinionsundersøgelse, der viser, at 23 procent af russerne går ind for væbnet selvtægt, hvis ikke dødsstraffen genindføres. Selvudslettelse I det åbne brev hedder det: »Rusland er på vej til selvudslettelse på grund af den interne terror«, som kaldes landets værste fjende. »Genindførelse er den eneste vej til at redde Rusland«, siger Dobrenkov. Daværende præsident Boris Jeltsin satte i 1996 dødsstraffen i bero som første skridt til dens ophævelse. Betingelse Det var en betingelse for Ruslands optagelse i Europarådet. Siden har forfatningsdomstolen erklæret denne beslutning for ugyldig, så længe der ikke overalt i Rusland eksisterer nævningeting. Præsidentbeslutningen står imidlertid ved magt. Det kalder Dobrenkov »en forbryderisk handling« og siger: »En ægte demokratisk præsident skal ikke efterkomme Europas, men sin egen befolknings ønsker«. Hårdt presset på en pressekonference forleden sagde han, at Rusland må være parat til at forlade Europarådet for at genindføre dødsstraffen. Men han håber, at rådet i stedet viser forståelse for »Ruslands særligt alvorlige indre terror«. Han kalder det en forbrydelse, »at staten dømmer voldsforbrydere, der hvert år slår 30.000 ihjel, til et par år i fængsel for derefter at slippe dem fri«. Om Putin har svaret direkte på det åbne brev, er uvist, men under et besøg på dagbladet Isvestija sagde han forleden, at han vil gøre alt for at modsætte sig dødsstraffens genindførelse. Han sagde, at nogle i partiet givet vil bruge sagen til at trække stemmer op til næste års duma-valg. For nemt »Det er det letteste af verden at opfordre til genindførelse af dødsstraf for at vinde stemmer, men det gavner ikke noget, hvis det drejer sig om at bekæmpe kriminalitet«, sagde Putin. Formanden for Kommunistpartiet, Gennadij Sjuganov, sagde på et »folkemøde om dødsstraf« i Moskva tidligere på ugen, at hans parti vil intensivere kampen for genoptagelse af henrettelser.