Svenske betjente brugte ulovlige metoder

Lyt til artiklen

De fem svenske politibetjente, som tirsdag blev anholdt i Malmø, er formentlig indblandet i et eller flere forsøg på at fremprovokere narkoforbrydelser, skriver det svenske nyhedsbureau TT. De fem politibetjente er desuden ifølge chefanklager Pär Andersson mistænkt for grove tjenesteforseelser. Herudover er en kvindelig og mandlig politibetjent under mistanke for at have begået tjenesteforseelser. Politiet lukker af Pär Andersson ønsker ikke nærmere at kommentere, hvad de pågældende politifolk har gjort. »Vi oplyser ikke noget, som kan medføre en identifikation«, siger han. Avis: Bestilte narko Ifølge den svenske avis Kvällposten drejer sagen sig om en kriminalinspektør og dennes fire medarbejdere fra samme undersøgelsesgruppe. Avisen skriver, at kriminalinspektøren skal have fået narkotikamisbrugere til at bestille narkotika hos kendte narkohandlere. De fem svenske politifolk er anbragt i forskellige arresthuse i Skåne, og først i løbet af torsdag vil Pär Andersson afgøre, hvorvidt de skal kræves fængslet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her