EU vil slå til med restriktioner mod en række amerikanske produkter, hvis USA afviser at holde EU-landene skadesløse som følge af den omstridte amerikanske ståltold. EU-kommissionen og de 15 medlemslande er i færd med at færdiggøre en liste over amerikanske produkter, som i givet fald vil blive ramt af gengældelse fra EU, hvis amerikanerne ikke giver sig i forhandlingerne om at yde kompensation til EU i stålkrigen. EU's gengældelsesaktion vil kun blive iværksat, hvis forhandlingerne om kompensation bryder sammen, men EU er nødt til at forberede listen over produkter allerede nu for at overholde reglerne i den internationale samhandelsorganisation WTO.
EU forbereder gengældelse i stålkrig
Lyt til artiklen