Ny FN-domstol snart virkelighed

Krigsforbrydere, folkemordsbagmænd og andre individer, der overtræder menneskerettighederne, kan ikke længere føle sig sikre. Verdens første permanente krigsforbryderdomstol under FN kan være en realitet i løbet af få uger - flere år før forventet. 139 lande har underskrevet aftalen om domstolen, der skal placeres i Haag. Kapløb Aftalen træder automatisk i kraft, når 60 lande har godkendt den og skrevet den ind i deres nationale lovgivning. Der er nu et kapløb i gang om at blive den 60. nation, som gør traktaten til virkelighed. FN's talsmand, Fred Eckhard, har på et pressemøde i New York meddelt, at man kun mangler fire af de nødvendige 60 ratificeringer. Danmark er et af de 56 lande, som allerede har ratificeret traktaten. Vil fungere fra 1. juli 8. april starter et møde i FN om domstolens budget og fremtidige funktioner. FN-embedsmænd tror, at de sidste fire ratificeringer kommer under mødet eller måske endda inden. Det betyder, at den i teorien fungerer fra 1. juli. USA ikke med Da aftalen om krigsforbryderdomstolen blev underskrevet i Rom i 1998, spåede man, at der kunne gå helt op til 15, 20 eller 25 år, før 60 lande havde ratificeret den. Det skyldtes især modstand fra USA, Kina og Indien. Desuden skal mange lande som Tyskland og Frankrig også ændre deres forfatninger for at kunne ratificere traktaten. Og forfatningsændringer tager tid. Alligevel ser det ud til, at aftalen bliver en realitet efter kun fire år. Det hører dog med til historien, at George W. Bushs regering har afvist at skrive aftalen ind i amerikansk lov af frygt for, at amerikanske soldater skulle blive tiltalt ved den nye domstol. Dermed kommer domstolen til at fungere uden direkte medvirken fra USA, hvilket vil svække dens status væsentligt.