Angolas regeringshær og den angolanske oprørsbevægelse UNITA underskrev lørdag en våbenhvileaftale i endnu et forsøg på at afslutte den 27 år lange borgerkrig i det afrikanske land. Aftalen blev underskrevet ved en ceremoni i den angolanske by Lwena med deltagelse fra en repræsentant for FN. Også diplomater fra USA, Portugal og Rusland var til stede. Stop for kampe »De to parter lover at sætte en stopper for kamphandlingerne og genoprette freden i hele Angola«, hed det i aftalen, der blev underskrevet af vicehærchef general Geraldo Sachipengo Nunda og UNITA's øverste kommandant, general Abreu Kamorteiro. Regeringen og oprørerne gjorde et forsøg på en våbenhvile for et par uger siden. Det blev muligt efter, at den mangeårige oprørsleder Jonas Savimbi blev dræbt for en måned siden. Ødelagt af krig Angola er et af Afrikas mest krigsødelagte lande. For knapt ti år siden lykkedes det med FN-støtte at gennemføre et præsidentvalg. Da Jonas Savimbi fik færre stemmer end landets nuværende præsident José Eduardo dos Santos, valgte han at genoptage borgerkrigen, der havde kørt siden det portugisiske kolonistyres sammenbrud i 1975. Under den kolde krigs konfrontation mellem USA og datidens Sovjetunionen var Angola en af den tredje verdens mest forbitrede slagmarkeder. Med cubanske soldater og sovjetisk støtte på den ene side af fronten blev Angola i mange år en af de blodigste slagmarker for opgøret mellem de to supermagtsblokke. Senere overlevede Unita på de diamanter, som Angola er så rigt på. Olie og diamanter Sammen med olie og noget af Afrikas mest frugtbare jord gør diamanterne det tyndt befolkede Angola til et af kontinentets potentielt rigeste. Men indtægterne fra diamanterne og olien har også tilladt henholdsvis Unita og regeringen at fortsætte krigen gennem snart en menneskealder.