USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, udpegede mandag Iran, Irak og Syrien som de ansvarlige for den optrappede konflikt i Mellemøsten. »Mordere er ikke martyrer. At ramme civile er umoralsk - uanset hvilken undskyldning. Terrorister har erklæret krig mod civilisationen, og stater som Iran, Irak og Syrien inspirerer og financierer en kultur af politiske mord og selvmordbomber«, sagde forsvarsministeren på et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington. Rumsfeld henviste til de seneste forlydender om, at Iraks præsident, Saddam Hussein, har givet flere tusind dollar til en række selvmordsbomberes efterladte familier.
Rumsfeld giver Iran, Irak og Syrien skyld for selvmordsbomber
Lyt til artiklen