I en weekend, da alle tre parter i den mellemøstlige konflikt totalt ignorerede præsident George W. Bushs krav til dem i sin tale i torsdags, stod det klart, at den amerikanske præsident er ved at tabe tålmodigheden. I sine udtalelser lod han skinne igennem, at han i sine krav til Yassir Arafat, premierminister Ariel Sharon og de arabiske stater har sat sin autoritet på spil for første gang, siden han blev præsident for næsten 15 måneder siden. Han betragter sine forslag som sund fornuft og en forudsætning for, at kampene på Vestbredden og den palæstinensiske terrorisme kan standses. Irriteret Bush Irritationen kom op til overfladen på ranchen i Texas, da en reporter spurgte ham, hvad han ville gøre, hvis Arafat og Sharon ignorerer hans krav. »Det forventer jeg ikke. Jeg forventer, at de følger opfordringen«, svarede han. Han kunne have sagt det samme til Den Arabiske Liga, som han har bedt lægge pres på Arafat. I stedet udsendte ligaen en udtalelse, hvori det hed, at ligaen støtter den nye intifada, og at så længe Israel besætter palæstinensiske områder, »så er det nødvendigt med en fortsættelse af modstandskampen«. Ophidset samtale Også Sharon har fået Bushs temperament at føle. Hans uvilje mod at standse operationerne på det palæstinensiske område bevirkede, at Bush efter en telefonsamtale lørdag med Sharon »var temmelig ophidset«, ifølge et vidne til samtalen. Sur på Arafat Men præsidentens vrede er i særlig grad rettet mod Yassir Arafat, som ikke som opfordret har taget afstand fra den palæstinensiske terrorisme. Til et spørgsmål herom på en pressekonference lørdag vrissede Bush: »Han kunne da i det mindste sige noget«. For første gang har Bush udstedt nogle kommandoer, som han mener, at ledere af selvstændige nationer må adlyde øjeblikkeligt. Spørgsmål ved den amerikanske autoritet En forlænget tøven kan sætte spørgsmålstegn ved den amerikanske autoritet. Her i den amerikanske hovedstad er situationen hovedtemaet for 'de snakkende klasser' inden og uden for regeringen. Hvordan vil præsidenten reagere, hvis situationen ikke ændrer sig, spørges der, og nogle kan ikke skjule deres fryd ved at se Bushs vanskelige møde med den mellemøstlige malstrøm. Forventningen »Ingen israelsk premierminister kan i længden ignorere USA's præsident. Derfor er det vigtigt, at han har trukket nogle klare linjer op«, siger Stephen B. Cohen, der er mellemøstekspert ved tænketanken Israel Policy Forum. Præsidentens rådgivere regner da også med, at Sharon efter nogen forsinkelse i det mindste vil foretage en symbolsk tilbagetrækning fra et af brændpunkterne for at tilfredsstille Bush. 'Arafat har svigtet' Men Bush har reserveret det meste af sin vrede til Arafat og har gjort det klart, hvor dyb hans mistro til den palæstinensiske leder er. »Han har aldrig fortjent min tillid, fordi han ikke har gjort, hvad han burde«, sagde Bush i weekenden på ranchen i Crawford. »Formand Arafat har svigtet i lederskab og har svigtet sit folk«. 'Mit job er at fortælle, hvad jeg tænker' En britisk fjernsynsreporter foreslog i sidste uge præsidenten at se mere på nuancerne i situationen og vurderingen af palæstinenserne. »Det er ikke mit job at nuancere. Mit job er at fortælle, hvad jeg tænker«, svarede han kort. Ingen planer om topmøde ... og dog I weekenden fortalte Bush alle, som han snakkede med, inklusive den besøgende britiske premierminister Tony Blair, at han ikke har planer om et topmøde for at søge at få fred i Mellemøsten. Han antydede flere gange, at Clintons forgæves forsøg på at få en fredsaftale i Camp David var en katastrofe. Han modererede dog udtalelsen ved en nyhedskonference søndag: »Præsidenter skal ikke organisere topmøder, medmindre de er sikre på at opnå et resultat«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























