I en følelsesladet tale i det amerikanske senat opfordrede Israels tidligere ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, onsdag USA til at stå ved Israels side i kampen mod palæstinensisk terror. »Præsident Bush har erklæret, at der ikke er nogen forskel på terrorister og de lande, der giver dem husly. Jeg har troet, at USA ville følge det princip. Nu er jeg ikke længere så sikker efter det pres, der lægges på Israel for en forhandlingsløsning. Israels presses til at opgive krigen mod terrorismen på tærsklen til sejr«, sagde han. Netanyahu sagde ligeud, at Israel er rede til at fortsætte krigen mod den palæstinensiske terror med eller uden støtte fra sine venner. Han affærdigefr de europæiske indvendinger mod den israelske aktion med ordene: Ikke overrasket »Jeg er ikke overrasket over den europæiske holdning. Husk, at det var Europa, der ikke ville løfte en finger for at redde jøderne under Anden Verdenskrig«. Han erkendte, at der har været mange civile palæstinensiske ofre i den nuværende konflikt, men betonede, at Israel søger at skåne civilbefolkningen. Civile tyske tab under krigen »De civile tyske tab ved bombardementerne under Anden Verdenskrig var langt større end tabet af soldater. Det har ingen bebrejdet USA eller Storbritannien«, sagde han. Netanyahu, som givetvis er sendt ud som Ariel Sharons talerør, fastslog, at det ikke vil vare længe, før terroren breder sig til amerikansk jord med selvmordsbomber i busser, på cafeer og andre offentlige steder. »Jeg beder jer stå ved Israels side i bekæmpelsen af dette onde«, sagde han til Senatets medlemmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























