Samarbejdsaftalen mellem Israel og EU må suspenderes hurtigst muligt. Det bør være EU's svar på de massive brud på menneskerettighederne og undertrykkelsen af palæstinenserne i de besatte områder, fastslog Europaparlamentet onsdag. Suspendering af aftalen betyder reelt, at der indføres strikse handelssanktioner mod Israel, der sender over en fjerdedel af sin eksport til EU-markedet. Parlamentet kan ikke på egen hånd indføre sanktionerne, men den klare og utvetydige opfordring styrker de lande, som på udenrigsministrenes møde mandag vil prøve at samle enighed om at skride ind. Belgien fører an Den belgiske udenrigsminister Louis Michel har sat sig i spidsen for kravet om sanktioner og ophævelse af associeringsaftalen. Aftalen forudsætter respekt for menneskerettighederne og folkeretten, og den del af aftalen lever Israel ikke længere op til, lyder argumentet. Overvejelser Den spanske udenrigsminister og formand for ministerrådet, Josep Pique, siger ifølge Reuters, at der er seriøse overvejelser om at følge parlamentets opfordring. »Vi har en pligt til at kanalisere den ængstelse og den enorme bekymring, vi alle deler. Som sagen står, kan vi ikke udelukke noget«, siger Pique. Parlamentets opfordring blev vedtaget af socialdemokraterne, de øvrige liberale, de grønne og venstrefløjen. Den konservative gruppe stemte imod. 'Ikke passende opførsel af en allieret' Lederen af den socialdemokratiske gruppe, Enrique Baron, siger, at suspension af associeringsaftalen med Israel ikke bare skal lægge pres på landet. »Det er også et klart signal om, at Sharon-regeringens militære, politiske og diplomatiske opførsel ikke er passende for en allieret«, siger han. Lund: Sharon er en krigsforbryder Socialdemokraten Torben Lund var parat til at gå endnu videre. »Sharon er en krigsforbryder på linje med Milosevic. Han gør sig skyldig i grove forbrydelser mod menneskeheden. Han burde anholdes og stilles for retten, første gang han betræder europæisk grund«, siger Torben Lund. Ud over suspension af samarbejdsaftalen opfordrer parlamentet til at indføre en våbenembargo mod både Israel og Palæstina og støtter forslaget om at sende en international fredsstyrke til området under FN-mandat. Danmark er sammen med Tyskland, Storbritannien og Holland traditionelt Israels stærkeste allierede blandt EU-landene. Venstre gik imod Og både den konservative Christian Rovsing og de fleste medlemmer af Venstres gruppe i parlamentet stemte da også imod parlamentets beslutning. »Som liberal mener jeg ikke, at man skal bruge handelssanktioner som våben«, sagde Venstres delegationsleder i parlamentet, Karin Riis-Jørgensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























