Den øverste gejstlige i Indiens største moske advarer om risikoen for borgerkrig, hvis det han betegner som folkemordet på muslimer i delstaten Gujarat fortsætter. Syed Ahmed Bukhari advarede i en heftig tale efter fredagsbønnen i den store moske i New Delhi om, at muslimer må »udtænke måder til at beskytte sig selv« i de værste religiøse uroligheder i Indien i det seneste tiår. »Hvad der er sket i Gujarat de sidste 51 dage er intet andet end folkemord... stop det nu«, lød det fra Bukhari. »Der bliver borgerkrig i landet. Vi vil også vise vores styrke. Indien vil blive splittet i stykker. « Premierminister Atal Behari Vajpayees Bharatiya Janata Parti har afvist krav om at fjerne Gujarats guvernør Narendra Modi. Han bliver beskyldt for at lukke øjnene, men afviser.
Imam: Risiko for borgerkrig i Indien
Lyt til artiklen