Mindst ti ambassader har advaret borgere fra deres lande i Moskva mod fare for angreb fra russiske skinheads på Hitlers fødselsdag lørdag. Syv kaukasiske og centralasiatiske ambassader har indtrængende opfordret myndighederne til at gribe ind over for racistiske angreb på borgere fra deres lande. Putin: En alvorlig trussel De er efter deres mening særligt udsatte i den russiske hovedstad og andre byer. Onsdag døde en afghaner af følgerne af et overfald mandag. Præsident Vladimir Putin sagde torsdag i sin årlige tale om nationens tilstand: »Øget højreekstremisme er en alvorlig trussel mod stabiliteten i landet. Jeg mener først og fremmest de, som under fascistiske paroler og symboler organiserer pogromer og prygler mennesker, mens politiet og anklagemyndigheden ikke har effektive midler til at straffe de ansvarlige«. 'Dyb bekymring' I en fælles erklæring fra de kaukasiske og centralasiatiske ambassader hedder det: »Den såkaldte mindedag med markant stigning i den slags gruppers aktiviteter gør os selvfølgelig dybt bekymrede«. Ekstra sikkerhed Ekstra politistyrker er lørdag sat ind i Moskva for at beskytte ambassader samt metro- og jernbanestationer og markeder. Flere ambassader har modtaget e-mail, der truer med overfald på Hitlers fødselsdag. Advarsler fra 'Ivan' De er undertegnet »Ivan«, leder af en gruppe, der kalder sig Ruslands Skinheads. »I er hermed advaret. Vi er ikke ansvarlige for nogen drab på jeres borgere eller diplomater«, hedder det. Japans ambassade oplyser, at gruppen truer med »at banke alle udlændinge, de møder på, og opfordrer dem til at forlade Rusland i tide«. De fleste overfald i den seneste tid er sket på kaukasere og centralasiatere, men flere amerikanske turister har også været udsat for det i den seneste måned. 18 grupper Russisk politi har registreret i alt 18 nynazistiske grupper. I Moskva er der fem særligt berygtede grupper. Den ene består kun af teenagepiger. Angreb marked Dagen efter Hitlers fødselsdag sidste år angreb højreekstremister et marked i Moskva, hvor de gennempryglede mange af de overvejende kaukasiske handlende og kunder. Et halvt år efter var der tre dødsofre, da 200-300 unge højreekstremister overfaldt et andet marked. Siden er mindst fire pryglet til døde af skinheads. Overfald, hvor politiet pågriber voldsmændene, kommer til mediernes kendskab, men et ukendt antal forbliver uopklarede eller uregistrerede. Politiindsatsen ventes forstærket, efter at Putin krævede stop for racistisk vold. Mange tilslutter sig Moskvas politichef, Vladimir Pronin, sagde for nylig: »Glatragede hoveder er attributter for fodboldbevægelser, som mange unge nu tilslutter sig i stor flok«. I Krasnadorregionen, centrum for ekstrem nationalisme, er politiindsatsen også øget lørdag. Kirkegård vandaliseret Her væltede skinheads onsdag mere end 30 gravstene og monumenter på en jødisk kirkegård. I Ukraines hovedstad Kijev angreb omkring 50 kronragede i lørdags byens største synanoge. Rabbineren og mange andre blev såret. »Om denne første pogrom efter Ukraines uafhængighed kan gentages afhænger af reaktionen fra landets politiske offentlighed«, skriver den russiske avis Isvestija og understreger, at det samme gælder i Rusland imod den øgede racistisk motiverede vold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























