Lang vej til løsning i Jenin

Israel vil sætte alt ind på at bevise, at de handlede i forsvar. - Foto: AP
Israel vil sætte alt ind på at bevise, at de handlede i forsvar. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Selvom FN lørdag vedtog at sende en delegation til Vestbredden for at indsamle oplysninger om påståede massakrer på hundredvis af civile palæstinensere i Jenin, ligger en endelig opklaring ikke lige om hjørnet. Det fastslår en række danske eksperter i international ret, som blandt andet peger på, at israelske militærpersoner skal have pligt til at udtale sig under straffeansvar til FN's mission. Lørdag formiddag sagde en talsmand for premierminister Ariel Sharon, at Israel ønsker at samarbejde med FN's mission. Palæstinenserne beskylder blandt andet den israelske hær for at have skudt uskyldige civile, der også er blevet brugt som menneskeskjold, når soldater brød ind i huse for at lede efter mistænkte palæstinensiske terrorister. Israel skal tvinges »Det altafgørende er, at Israels hær pålægges at medvirke til opklaringen. Ellers vil undersøgelsen kun have ringe gyldighed«, siger dr. jur. Frederik Harhoff fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. Han fastslår, at FN i samarbejde med USA, EU og Israel først skal enes om de juridiske og praktiske spørgsmål. »Missionen skal eksempelvis sikre sig adgang til alle de steder, hvor man formoder, at krænkelser af Geneve-konventionerne har fundet sted«, siger han. Israel vil samtidig sætte alt ind på at bevise, at de handlede i forsvar. »Israel skal godtgøre, at de gjorde alt for at undgå at skade civile, men at angrebet var nødvendigt for at sikre sig mod nye overhængende terroraktioner«, siger professor i folkeret Ole Espersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her