Sharon: Første del af offensiven fuldført

Lyt til artiklen

Første del af den israelske offensiv er fuldført, sagde den israelske premierminister Ariel Sharon søndag. Men operationen mod militante palæstinensere vil fortsatte. Israelerne har nok trukket sig ud af byerne på Vestbredden, men omringer dem fortsat for at holde selvmordsterrorister ude af Israel. I Ramallah og Betlehem er situationen fortsat uløst. Hellere sulte ihjel end overgive sig I Betlehem sidder der fortsat omkring 200 bevæbnede palæstinensere indespærret i Fødselskirken. De nægter at overgive sig og har mandag oplyst, at de hellere vil dø af sult end at overgive sig. Udenlandske journalister fik mandag frataget deres pressekort, da de bevægede sig i området omkring kirken. Arafat fortsat indespærret I Ramallah er Arafat forsat indespærret i sit hovedkvarter, som israelske tanks omringer. Den israelske hær vil ikke ophæve belejringen, før de tilstedeværende i hovedkvarteret overgiver sig. Israelerne hævder, at der i hovedkvarteret befinder sig fire eftersøgte palæstinensere, der er ansvarlig for mordet på den israelske turistminister. Tre dræbt i Gaza Mandag blev tre palæstinensere dræbt i Gazastriben, da de ifølge den israelske hær forsøgte at trænge ind i Israel. Ifølge den israelske avis Ha'aretz bar den ene palæstinenser et bælte med sprængstoffer om livet. Oplysningerne herom er ikke bekræftet fra anden side. 'Denne del' afsluttet Den israelske premierminister Ariel Sharon erklærede søndag aften, at »denne del« af 'Operation Forsvarsskjold', som israelerne har kaldt offensiven på Vestbredden, er afsluttet. Offensiven har varet tre uger. »Vi har opnået virkeligt dybgående resultater, men kampen mod terrorismen fortsætter. Men nu vil det ske med andre metoder«, sagde Sharon søndag til journalister fra det britiske nyhedsbureau Reuters. Han referede øjensynligt til de bufferzoner, som han ønsker at etablere på Vestbredden. Disse zoner skal holde det, Sharon betegner som palæstinensiske selvmordsterrorister ude af Israel. Men selvom det erklærede formål med den militære offensiv hele tiden har været at ødelægge det netværk, der står bag selvmordsbomberne, så har israelske embedsmænd forberedt den ængstelige befolkning på, at der kan ske nye angreb. Massakre? Hæren har trukket sig ud af Nablus og Jenin, men der er stadig store uoverensstemmelser om hændelsesforløbet i flygtningelejren i Jenin. Palæstinenserne hævder, at der er foregået en massakre, mens israelerne hævder, at der kun er dræbt få, og at de dræbte fortrinsvis var bevæbnede mænd, der blev dræbt i kamp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her