FN's generalsekretær udnævnte mandag den forhenværende finske præsident Martti Ahtisaari som leder af den FN-udredningsgruppe, der skal undersøge, hvad der er foregået i de seneste uger i den palæstinensiske flygtningelejr i Jenin. Den danske jurist og ekspert i folkeret Tyge Lehmann skal deltage som rådgiver i international humanitær folkeret. FN's generalsekretær har anmodet Danmark om at stille Tyge Lehmann til rådighed for at udredningsgruppen. Det oplyser Udenrigsministeriet. 'Stor og tillidsfuld opgave' Ambassadør Tyge Lehmann er leder af Udenrigsministeriets netop etablerede Menneskerettighedsenhed, ambassadør Tyge Lehmann, til rådighed for FN's 'Fact Finding Team' vedrørende begivenhederne i Jenin flygtningelejren. Regeringen understregede allerede i fredags det ønskelige i en sådan international undersøgelse og har hilst Sikkerhedsrådets enstemmige beslutning herom velkommen. »Det siger sig selv, at Danmark gerne bistår FN i løsningen af denne opgave og er glad for, at netop en dansker udpeges til denne store og tillidsfulde opgave«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Forhenværende finsk præsident formand FN's generalsekretær, Kofi Annan, udnævnte mandag Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari som leder af den FN-udredningsgruppe, der skal undersøge, hvad der er foregået i de seneste uger i den palæstinensiske flygtningelejr i Jenin på Vestbredden. De øvrige medlemmer af gruppen bliver FN's tidligere flygtningehøjkommissær, japaneren Sadako Ogata, og den tidligere chef for Den Internationale Røde Kors-komité, Cornelio Sommaruga fra Schweiz. Den pensionerede amerikanske general William Nash, der har fungeret som FN-administrator i Kosovo, får jobbet som gruppens militære rådgiver. Israelsk beklagelse Kofi Annan lægger op til, at den nyudpegede kommission uden tøven mødes i Europa i løbet af denne uge og straks går i gang med sit arbejde. »Jeg tror på, at både den israelske regering og den palæstinensiske administration helt og fuldt vil samarbejde med gruppen«, udtalte Kofi Annan i dag. Det palæstinensiske selvstyre er tilfreds med udnævnelserne, mens den israelske forsvarsminister Binyamin Ben-Eliezer har ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters beklaget, at FN ikke har konsulteret den israelske regering, før udredningsgruppen blev udnævnt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager