Argentinas regering tilbyder at gå af

Lyt til artiklen

Hele Argentinas regering tilbød i dag præsident Eduardo Duhalde, at den vil trække sig tilbage. Det skete efter, at økonomiminister Jorge Remes Lenicov allerede havde trukket sig tilbage. Det oplyser en regeringskilde over for nyhedsbureauet AFP. Økonoministeren havde kort forinden indgivet sin afsked til præsidenten, oplyser en regeringstalsmand. Økonomiministerens tilbagetrædelse skete på baggrund af, at landets dybe økonomiske krise time for time skaber større sociale spændinger ude i gaderne. Kort forinden havde kongressen afvist at behandle et upopulært forslag om en såkaldt "Bonus-plan", der går ud på at erstatte folks indestående i banken til obligationer med en løbetid på fem eller ti år. Økonomiministeren tog ansvar for, at det ikke var lykkedes ham at få Den Internationale Valutafond, IMF, til at yde ny kredit til den trængte argentinske økonomi. Den aktuelle økonomiske krise i Argentina har nu varet i 46 måneder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her