Jenin-undersøgelse atter udskudt

Lyt til artiklen

FN's undersøgelse af begivenhederne i flygtningelejren Jenin er udskudt, så den først starter i morgen. Det accepterede FN's generalsekretær, Kofi Annan, i går efter forhandlinger med en israelsk delegation. Den israelske regering ventes herefter at indvilge i at undersøgelsen foretages. Undersøgelsen skal klarlægge, hvad der rent faktisk skete i Jenin under den israelske hærs tre uger lange tilstedeværelse. Palæstinensere i lejren hævder, at israelerne har begået omfattende massakrer. Det afvises fra israelsk side. USAs præsident George W. Bush insisterede endnu engang, at Israel trækker sig ud af de besatte palæstinensiske områder "nu". En fredsplan præsenteret af Saudiarabiens kronprins Abdallah, som blev fremlagt på et møde medllem Bush og kronprinsen torsdag, var endnu et forsøg på at lægge pres på Israel. »Der har været nogen fremskridt, men nu er det tid at sætte en stopper for dette«, sagde Bush efter at Abdallah havde sagt, at Washington's interesser i Mellemøsten kunne være udsat, hvis ikke der bliver lagt yderligere pres på Israel. Fire israelere dræbt Fire israelere blev lørdag dræbt ved et palæstinensisk angreb på en jødisk bosættelse tæt ved byen Hebron på Vestbredden. Det oplyste en talsmand for den israelske hær over for Israels statslige radio. Mindst otte personer blev derudover såret, seks af dem alvorligt. Angrebet på bosættelsen Adora blev angiveligt udført af to bevæbnede mænd, som ifølge de første rapporter også blev dræbt under skudvekslingen. Det var det første palæstinensiske angreb på israelske bosættere med dødelig udgang i cirka to uger. En talsmand for den israelske regering var ikke sen til at give ansvaret for angrebet i Adora til den palæstinensiske leder, Yassir Arafat. »Arafat står i spidsen for den terrorpyramide, der er ansvarlig for angrebet«, fortalte talsmanden Arie Mekel til nyhedsbureauet AFP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her