Le Pen: Franskmænd først

Le Pen mener, at Frankrig i løbet af den sidste generation er blevet offer for et »kulturelt folkedrab«. Alt hvad der er »smukt, godt og sandt« er der blevet kastet vrag på. Når han først bliver præsident, er det slut med statstilskud til rap og techno. Skolebøger skal »afpolitiseres«, og børnene skal have en historieundervisning, der forherliger fædrelandets mest glorværdige stunder. Det kan man læse i hans regeringsprogram. En nation af forfald I mange af afsnittene synes man at høre et ekko fra 1930'erne, da fascisme og demokrati tog livtag. Som højreekstremisterne dengang taler Le Pen i dag om en nation i forfald, truet som den er af de »fremmede« og af en »anonym og fædrelandsløs kapital«, der skalter og valter med arbejdsomme mennesker. Men først og fremmest gælder det om at forsvare fransk blod og jord og dermed en civilisation, der er »så særegen og så forfinet, at den aftvinger den øvrige verden beundring«. Ud med de fremmede Indvandrere vil kun være velkomne, hvis de vil lade sig omstøbe i en fransk form. For er man ikke født fransk, skal man gøre sig fortjent til at blive det. Generelt skal al indvandring standses og yderligere familiesammenføringer forbydes. Illegale, kriminelle eller arbejdsløse indvandrere skal sendes hjem. Komfortable lejre Indtil man får forhandlet sig til rette med deres hjemland, der måske ikke er særlig forhippet på at tage imod dem, skal de anbringes i »gennemgangslejre«. Le Pen lover, at disse lejre vil være »ret komfortable«. Det bærende princip i Le Pens Frankrig skal være den »nationale fortrinsret«. Overalt skal franskmænd stå forrest i køen foran arbejdspladser, boligselskaber og socialkontorer. Og udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande kan kun få arbejdstilladelse for et år ad gangen. Ingen barmhjertighed De »fremmede« skal have deres egne syge- og pensionskasser. De »etniske ghettoer«, hvor de fleste af dem bor, skal »sløjfes«. Hvor de så skal bo, melder regeringsprogrammet intet om. I Le Pens stat vil man bryde med »den marxistiske filosofi, der siger at den skyldige ikke er ansvarlig, fordi han er et offer for samfundet«. Forbrydere skal straffes straks og hårdt, »nul tolerance«. Dødsstraf for alvorlige forbrydelser, bl.a. drab på politi og fængselsbetjente, skal genindføres. Reglerne for, hvornår politiet må skyde, skal »smidiggøres«. Flere atomvåben Det franske atomvåben skal moderniseres. Mini-atombomber til pletvis indsats skal anskaffes. Værnepligten skal ikke genindføres, men der skal dannes et hjemmeværn af 150.000 frivillige, der i givet fald skal hjælpe til med at opretholde den indre ro og sikkerhed. Det skal forbydes at krænke de væbnede styrkers ære (ikke mere snak om tortur under Algeriet-krigen, red.). For at hævde sin nationale suverænitet må Frankrig melde sig ud af NATO og hjemkalde sine styrker i f.eks. Kosovo og Bosnien. Ingen fransk soldat under fremmed kommando. Flere franske børn Abort skal igen forbydes. Kvinder skal opmuntres til at blive hjemme og passe deres børn, idet familien får et kraftigt tilskud fra de offentlige kasser. En familie med over tre børn skal have lov at sætte et tilsvarende antal krydser på stemmesedlen ved valg. Personer af samme køn skal ikke længere have mulighed for at lade sig registrere som par. Et spørgsmål om moral, ifølge Le Pen. Slank stat Indkomstskatten skal sættes kraftigt ned. Det offentlige (bortset fra politi, fængsler og forsvar) skal slankes. Når embedsmænd går på pension, skal kun hver anden eller hver tredje erstattes. Jean-Marie Le Pen taler konsekvent ringeagtende om »politiske studehandlere« og andre »systemmænd«. Hans agt som præsident er i vidt omfang at henvende sig direkte til folket, hen over hovedet på den lovgivende forsamling. Ifølge regeringsprogrammet skal den første folkeafstemning holdes allerede i år. Den skal dreje sig om »den nationale fortrinsret«, der i praksis vil indføre apartheid-lignende tilstande i Frankrig. En suveræn nation Næste år vil han, i givet fald, bede vælgerne om at give ham ret til egenmægtigt at erklære nationen i undtagelsestilstand, såfremt hensynet til den »offentlige ro og orden« skulle kræve det. Frankrigs forhold til EU skal også afgøres ved en folkeafstemning. Le Pen kan ikke bære tanken om, at overnationale bureaukrater i Bruxelles skal have noget at sige over Frankrig, nationen skal igen være suveræn. .