FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) har behov for to milliarder dollar (18 mia. kr.) for at være i stand til at fortsætte arbejdet efter de israelske ødelæggelser i de besatte områder. Det fortalte den danske leder for UNRWA, Peter Hansen, i dag under et besøg i Saudi-Arabien. Ved starten af året skønnede UNRWA, at det ville have behov for 117 millioner dollar for at køre dets programmer for flygtninge i Gaza og Vestbredden videre. I forhold til det beløb har UNRWA kun modtaget 47 millioner dollar, sagde Peter Hansen. Men behovet er steget dramatisk efter den israelske indrykning på Vestbredden, navnlig i flygtningelejren Jenin, sagde han.
FN: Behov for 18 mia. kr. til palæstinensiske flygtninge
Lyt til artiklen