Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Serbien indleder sager mod mistænkte krigsforbrydere

Lyt til artiklen

En serbisk domstol indledte torsdag udleveringssager mod 17 mistænkte krigsforbrydere, som er eftersøgt af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Sagerne retter sig blandt andet mod de omstridte bosnisk-serbiske ledere Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Den serbiske indenrigsminister, Dusan Mihajlovic, insisterede imidlertid på, at Ratko Mladic, den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, ikke længere opholder sig i Serbien. Det har chefanklageren ved Haag-domstolen, Carla Del Ponte, ellers hævdet fornylig. De sikkerhedsforanstaltninger, der var i kraft for at beskytte Mladic, er ophævet for flere måneder siden, hævdede den serbiske indenrigsminister, som understregede, at Ratko Mladic "ikke længere er velkommen i Serbien". Karadzic og Mladic, som var henholdsvis politisk leder og hærchef for de bosniske serbere i begyndelsen af 1990'erne, er under anklage for krigsforbrydelser, begået under krigen om Bosnien i begyndelsen af 1990'erne. Ikke mindst er de under anklage for deres ansvar for massakren på op imod 7000 muslimer i byen Srebrenica i 1995.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her