Japan fraviger hård asylkurs

Japan kræver, at Kina udleverer fem nordkoreanske flygtninge, som var nået ind på det japanske konsulats område, da kinesisk politi forleden anholdt dem. Tre nordkoreanske asylansøgere kæmpede imod og protesterede højlydt, da kinesiske betjente slæbte dem ud fra det japanske konsulats område. To andre blev hentet helt inde i bygningen, og det har fået regeringen i Tokyo til at protestere. Opsigtsvækkende krav Den japanske regerings krav er opsigtsvækkende, da Japan bestemt ikke er kendt for at være et flygtningevenligt land: I perioder giver landet kun opholdstilladelse til en enkelt flygtning om året. 'Japan er lukket land for flygtninge og asylansøgere', hed en overskrift i avisen Asahi Shimbun i sidste uge. I artiklen citeres en anonym kilde i det japanske udenrigsministerium, som ganske klart definerer Japans politik på området: »Det er en kendsgerning, at Japan ikke anerkender politisk asyl«, sagde han til avisen. »Ingen af de andre G7-lande (verdens syv førende industrinationer, red.) optræder på samme måde«. Ingen flygtningedebat Asylansøgere er blevet en politisk kastebold i mange andre rige lande, men i Japan er der så forsvindende få flygtninge, at emnet nærmest ikke optræder i den politiske debat. Selv de flygtninge, der kommer ind i landet, får sjældent lov til at blive. Sidste år søgte 353 personer om at blive anerkendt som flygtninge i Japan, men kun 24 fik asyl. Tyskland, som er kendt for at tiltrække mange flygtninge, modtog 88.297 ansøgninger i 2001 og bevilgede mindst midlertidigt asyl i 20.000 tilfælde, viser foreløbige tal fra FN's flygtningehøjkommissariat. Advokaten Takeshi Ohashi, der rådgiver flygtninge, forklarer, at én af grundene til det lave antal ansøgninger i Japan er, at asylansøgere kan udelukkes fra statistikken, hvis de bliver afvist i lufthavnen, så de aldrig kommer ind i landet. »Mange ved ikke, hvordan de skal søge, og de får det ikke at vide, medmindre de selv spørger«, siger Ohashi. Stort fremmedhad Når ansøgningen er indleveret, er problemerne ikke overstået. Japan stiller nemlig særligt skrappe krav til dokumentationen for, at ansøgeren er i fare i sit hjemland, siger flere iagttagere. »Det er uhyre svært at blive godkendt. Det er trods alt de færreste, der når at tage alle dokumenter med sig, når de flygter«, siger Shiho Tsui, der er generalsekretær for Japans flygtningeråd. Ligesom i mange andre lande har asylansøgerne svære betingelser, mens deres ansøgninger behandles. »De har ikke tilladelse til at arbejde, og myndighederne hjælper dem stort set ikke. Mange ansøgere ender med at arbejde ulovligt, ofte i farlige og underbetalte job«, siger Tsui. Flere kommentatorer forklarer den japanske politik med fremmedhad. »De bryder sig ikke om udlændinge. De tror, at de vil forstyrre freden. Der sidder helt sikkert folk med den slags holdninger i justitsministeriet«, siger advokaten Ohashi. Særbehandling efter nationalitet Han tilføjer, at systemet er særligt strengt over for visse nationaliteter. »Jeg arbejder for kurdiske flygtninge fra Tyrkiet. Ikke én af dem har hidtil fået asyl«, siger Ohashi. Han tror ikke, at systemet vil blive mere fleksibelt. Selv om nogle kendelser fra domstolene har kritiseret immigrationsmyndighederne for at være for strenge, tyder det ifølge Ohashi på, at antallet af asylansøgninger i år bliver langt mindre end sidste år. Mange er nemlig blevet afskrækket fra overhovedet at forsøge at få asyl i landet på grund af en sag om en gruppe afghanske flygtninge, der sidste år var søgt til Japan, fordi de blev forfulgt af Talebanregimet. Mens myndighederne behandlede deres asylansøgninger, blev de anholdt som illegale indvandrere. »Jeg tror, at en af grundene til, at de blev anholdt, var den frygt for terrorisme, som herskede over hele verden. Men en anden grund var, at myndighederne ønskede at slå hårdt ned på illegale indvandrere«, siger Ohashi.