34 mennesker, heriblandt 22 soldater, blev tirsdag dræbt, da militante muslimske separatister angreb en bus og derpå en hærlejr i nærheden i Kashmir, skriver det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI) i dag. Også syv passagerer i bussen omkom i forbindelse med angrebet sammen med tre af de oprørere, som stormede lejren. Resten af de døde er ikke identificeret, men ifølge bureauet kan det være pårørende til soldater i lejren. En talsmand for den indiske hær i New Delhi kan ikke bekræfte dødstallet. De indiske soldater svarede igen på angrebet, og der var meldinger om eksplosioner inde i lejren, skriver PTI. Øjenvidner siger, at hæren skød med raketter mod en bygning, hvor separatisterne mentes at have gemt sig. »Sammenstødet er stadig i gang. Vi kan ikke oplyse om antallet af døde«, sagde oberst Shruti Kant på vegne af den indiske hær. Angrebet, der fandt sted nær hinduflertallets vinterhovedstad Jammu, var et af de blodigste på den indiske hær i Kashmir det seneste år. Den amerikanske viceudenrigsminister Christina Roccas besøger for tiden den indiske hovedstad New Delhi i et forsøg på at forbedre forholdet mellem Indien og Pakistan, der har udkæmpet flere krige netop om Kashmir-provinsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























