Hollændernes stigende modstand imod indvandring kommer på et rigtigt dårligt tidspunkt. I hvert fald set fra økonomernes synspunkt. Efter et årti, hvor Holland nærmest havde status af et europæisk mirakel, er den hollandske økonomi kørt fast. Mangel på arbejdskraft og en kraftig inflation er i gang med at ødelægge hollændernes konkurrenceevne, og gør det vanskeligt at få råd til det voksende antal ældre. Høje vækstrater Nu gik ellers lige så godt. Mens de store EU-lande døjede med lav vækst og høj arbejdsløshed gennem 90'erne, præsterede Holland årlige vækstrater på over fire procent og bragte arbejdsløsheden ned fra otte til to procent. 'Den hollandske model', som byggede på en såkaldt social kontrakt mellem fagforeninger, arbejdsgivere og regering, hvor lønmodtagerne lovede løntilbageholdenhed til gengæld for jobsikkerhed, blev skamrost af økonomerne. Lav ledighed et problem Men nu er det slut med de højre vækstrater. Samtidig er den lave arbejdsløshed faktisk ved at udvikle sig til et problem, forklarer økonomen James Carrick fra Hollands største bank, ABN Amro. »Når arbejdsløsheden er så lav, bliver lønningerne presset i vejret. Lønningerne stiger i øjeblikket fire til fem procent om året. Det skader Hollands konkurrenceevne. Samtidig betyder manglen på arbejdskraft, at der er meget snævre grænser for vækstmulighederne«, siger James Carrick. Halvering af vækst Han spår en halvering af den hollandske vækst i de kommende fem år. Nu er der kun udsigt til årlige vækstrater på to procent. Og det eneste, der for alvor kan sætte yderligere skub i økonomien, er øget indvandring af veluddannet arbejdskraft. Mangler reform af pensioner De økonomiske fremtidsudsigter bliver ikke bedre af, at hollænderne har været sent ude med en reform af pensionssystemet. Hvis der skal være råd til at betale hollænderne den pension, de har krav på ifølge dagens regler, skal Holland præstere et overskud på statsbudgettet på 1,25-1,75 procent de næste mange år. I øjeblikket står der et nul på budgettets bundlinje.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























