NATO skal igennem smertefuld omstilling

Selvom NATO uden sammenligning stadig er verdens stærkeste militærmagt, så knager det alvorligt i fugerne i den 53 år gamle alliance. Udstyret er forældet, budgetterne er for små, og i det hele taget er NATO slet ikke klar til at tage kampen op mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben, trusler, som alliancen i dag betragter som de alvorligste mod fred og sikkerhed. Radikale ændringer påkrævet Og med ambitionerne om, at NATO skal kunne gå i krig hvor som helst i verden, skal der ske radikale ændringer i NATO-landenes militær og hele organisationen. Det fastslog NATO's udenrigsministre efter deres møde i Island tirsdag. Mobile enheder »Vi har brug for mobile enheder med moderne slagkraft - styrker, der kan gå i kamp, hvor i verden det skal være, og gennemføre en mission med effektivitet og præcision«, siger den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, efter mødet. Spørgsmålet er, om landene er parate til at betale prisen for at gøre alliancen i stand til at tage kampen op mod terrorismen og ikke blot overlade det til USA. Per Stig tøver I de kommende måneder skal NATO finde ud af, hvordan de 19 og måske snart helt op til 26 lande i alliancen skal skrue deres militær sammen, så det med udenrigsminister Per Stig Møllers ord sikrer, at NATO er gearet til den nye tid. En pakke med forslag skal ligge klar til NATO-topmødet i Prag til november. 'Vi aner ikke hvor fronten er »Vi har ikke længere store hære og fronter over for hinanden i Europa. Faktisk aner vi ikke, hvor fronten er. Derfor skal vi have langt mere fleksible muligheder for at svare igen«, siger Per Stig Møller. Og NATO skal som noget nyt kunne gå i krig uden selv at være blevet angrebet først, mener den danske udenrigsminister. »Vi skal ikke sidde og vente på, at for eksempel undergrundsbanen i Paris bliver sprængt i luften. Hvis vi bliver angrebet eller er sikre på, at vi vil blive det, så skal vi kunne angribe forebyggende«, siger han. Skal kunne rykke hurtigt ud De nye krav om, at NATO-styrkerne skal kunne rykke hurtigere ud i hele verden, vil kræve store ændringer af de enkelte landes militær. For mindre lande som Danmark kan det betyde, at en række traditionelle enheder skal opgives til gengæld for nye og specialiserede enheder eventuelt i samarbejde med andre små lande. Vil give modstand Men ideen om, at hvert land ikke selv skal have et komplet forsvar med hær, flåde og flyvevåben, vil støde på modstand, også i Danmark, siger Per Stig Møller. »De konservatives indstilling er, at det danske forsvar skal være bredt. Vi skal kunne det hele«, siger han. Prisen bliver høj Et andet væsentligt problem med de store NATO-planer er, at det er voldsomt dyrt at modernisere forsvaret sådan, som der er lagt op til. Ministrene diskuterede ikke økonomi i Island, men NATO's generalsekretær, George Robertson, har flere gange understreget, at det er nødvendigt, at de europæiske lande bruger mere på deres forsvar. Men Per Stig Møller ved ikke, om viljen til at bruge flere penge er til stede i de enkelte lande, når regningen skal betales. Ingen løfter om flere penge »Vi har ikke lovet hinanden at sætte flere penge af, selv om det koster penge at udvikle nye våben og købe nyt udstyr. Men der skal også slankes forskellige steder i organisationen, og man kan også spare penge ved omstilling«, siger han. Et andet væsentligt punkt på mødet tirsdag var den kommende udvidelse af NATO, der også skal falde endeligt på plads i Prag. Syv seriøse kandidater Syv lande er seriøse kandidater, og udenrigsministrene besluttede tirsdag, at de lande, der lever op til NATO's krav, officielt vil få en fælles invitation inden næste topmøde i 2004. Per Stig Møller siger, at der ikke blev diskuteret navne eller sat antal på, hvem der kommer med i den næste udvidelse, men han tror selv på en stor udvidelse. »Det skal være en stor udvidelse, og der bliver ingen prøvetid for de nye medlemmer. Mit gæt er, at NATO får syv nye medlemmer«, siger Per Stig Møller.