Israel er kommet under angreb fra menneskeretsorganisationen Amnesty International (AI), der beskylder landet for tortur og umenneskelig behandling af palæstinensere under den nylige israelske militæroperation på Vestbredden. »Under den seneste israelske invasion af palæstinensiske flygtningelejre og andre beboelsesområder er tusinder af palæstinensere blevet anholdt, holdt isolationsfængslet i længere perioder og udsat for ond og nedværdigende behandling«, hedder det i en erklæring, som AI tirsdag afleverede til FN's Komité mod Tortur (CAT). Anden gang inden for et halvt år CAT diskuterer onsdag situationen i Israel og de palæstinensiske områder. Det er anden gang, dette emne tages op på seks måneder. I november opfordrede FN-komitéen de israelske myndigheder til at undersøge anklager om tortur begået af Israels sikkerhedsstyrker mod palæstinensere.
Amnesty beskylder Israel for tortur
Lyt til artiklen