Pakistan ønsker fred med Indien

Lyt til artiklen

Den pakistanske regering opfordrer til forhandlinger og en fredelig løsning af konflikten med Indien om Kashmir. Samtidig erklærer ledelsen i Islamabad, at den vil fortsætte sin kamp for at stoppe terrorister i landet. Opfordringen til forhandling kom kort efter, at den indiske premierminister, Atal Bahari Vajpayee, erklærede, at tiden er inde til en afgørende kamp om Kashmir. Den indiske premierminister Atal Behari Vajpayee har under en besøg ved fronten i den omstridte delstat Kashmir bedt tropperne om at holde sig parat til et 'afgørende slag' mod islamiske oprørere. Vajpayee besøgte fronten på anden dagen af hans besøg i regionen, hvor grænsestridighederne med Pakistan på det seneste er taget til i styrke. 'Forbered jer på ofre »Vær forberedt på at give ofre«, sagde premierministeren til tropperne. »Vores mål bør være (den endelige) sejr, for tiden er inde til det afgørende slag«, sagde Vajpayee i Kupwara i det nordlige Kashmir. Pakistan vil slå ned på terror Den pakistanske præsident, General Pervez Musharraf, sagde efter et møde i landets sikkerhedsråd, at ingen organisation i Pakistan vil få lov til at udnytte konflikten om Kashmir til at udføre terrorhandlinger. Præsidenten erklærede dog, at Pakistan fortsat vil yde "moralsk, politisk og diplomatisk støtte" til Jammu-Kashmirernes legitime kamp for at selvbestemmelse. Generalstrejke på vej En generalstrejke i størstedelen af den indisk-kontrollerede del af delstaten er undervejs på foranledning af den dominerende separatist-alliance, Hurriyat, som beskylder de indiske sikkerhedsstyrker for at overtræde basale menneskerettigheder. Senere onsdag skal Abdul Ghani Lone, en af alliancens ledende, moderate medlemmer, begraves. Ghani Lone blev tirsdag eftermiddag skudt ned i delstatens vinterhovedstad, Srinagar. Dræbt under mindehøjtidelighed Ghani Lone og en sikkerhedsvagt blev skud under en mindehøjtidelighed for en myrdet Kashmir-leder. Tre maskerede mænd affyrede de dræbende skud. De militante grupper i Kashmir har alle afvist at stå bag drabet på Ghani Lone og skyder i stedet skylden på indiske agenter. Ghani Lone blev anset for at tilhøre den moderate fløj blandt separatisterne og gik ind for en fredelig forhandlingsløsning på Kashmir-problemet. Indien: Pakistan står bag Indiens minister for Kashmir-anliggender, Farooq Abdullah, siger, at Pakistan står bag angrebet. »Alle, som ønsker en fredelig løsning i Kashmir, bliver dræbt af Pakistan«, siger Abdullah. Pakistan fordømmer Pakistan har fordømt drabet og siger, at det vil sætte fredsprocessen i stå. Meldinger fra Ghani Lones hjemby, Handwara, går på, at politiet har indført forbud mod forsamlinger for at forhindre, at tilhængerne fra fødebyen slutter sig til begravelsesoptoget onsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her