Kashmir-vold fortsætter

Lyt til artiklen

Mindst fire personer blev dræbt og 30 andre såret under nye kampe mellem indiske og pakistanske soldater i Kashmir onsdag. Samtidig eksploderede bomber i den indiske delstat Gujarat og sårede mindst 15 mennesker. Det fik den indiske regering til på ny at kræve, at Pakistan straks skal mindske spændingen mellem de to lande. Britiske og japanske diplomater, der søger at mægle mellem de to atommagter, var dog optimistiske. De sagde, at den pakistanske ledelse i Islamabad oprigtigt ønsker at imødekomme indiske krav om at standse militante muslimers angreb på mål i den omstridte delstat Kashmir og andre steder i Indien. Men samtidig er den indiske regerings tålmodighed ved at være opbrugt. Inderne mener, at Pakistans præsident, Pervez Musharraf, har haft tid nok til at gribe ind over for grænseoverskridende terrorisme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her