Milosevic slås mod byge af anklager

Slobodan Milosevic forsvarer sig fortsat som en rasende i den løbende retssag i Haag, hvor han er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han bruger alle midler i sit forsøg på at miskreditere de vidner, som anklagemyndigheden præsenterer. Med vekslende succes. Onsdag fik han kam til sit hår, da den canadiske generalmajor Michel Maisonneuve var indkaldt til at fortælle om sine oplevelser i Kosova. Han var udsendt til Kosova for OSCE fra 1998 til slutningen af marts 1999, da NATO's bombekrig startede. Hvad mere var, så var han den ansvarlige på stedet, da massakren i Racak fandt sted. Det var den massakre, der mere end noget andet udløste bombekrigen. Og der eksisterer informationer, som mere end antyder, at den blev beordret fra Beograd af de folk, der stod Milosevic nærmest. Anklager om agentvirksomhed Milosevic lagde ud med at anklage Maisonneuve for at være en agent for NATO og en støtte til de kosovaalbanske 'terrorister' fra UCK. »Det er latterligt og absurd. Jeg var en uvildig international observatør, der arbejdede ud fra den aftale, som De, hr. Milosevic, selv havde indgået med Richard Holbrooke (den amerikanske topdiplomat, red.)«, lød svaret fra Maisonneuve. Han fortalte, hvordan både den jugoslaviske hær, VJ, og serbiske politistyrker fra indenrigsministeriet havde omringet Racak, og hvordan den lille landsbys huse var blevet beskudt med kampvogne og kanoner. Han havde haft kontakt med UCK's ledelse, der oplyste, at Racak kun blev »let« forsvaret af nogle få mand. »De flygtede som kaniner«, lød Milosevic' kommentar. Dårlig bemærkning En dårlig bemærkning, for hvis Racak ikke blev forsvaret, så var der heller ingen grund til at beskyde den så voldsomt og rykke ind og myrde forsvarsløse beboere, sådan som det faktisk skete. Milosevic forsøgte siden at feje denne bemærkning af banen ved at fastholde, at hvad de serbiske styrker gjorde var at bekæmpe »terrorister«, noget ethvert land har »ret og pligt« til. Maisonneuve fastholdt, at hvad der skete, var en massakre. Han havde selv set en 16 år gammel pige og en 12-årig dreng blandt de myrdede. »De kan på ingen måde have været medlemmer af UCK«, fastslog han. Forsøg på forplumring Under alle retsmøderne forsøger Milosevic at forplumre vandene ved at læse op af bøger, avisartikler og diverse dokumenter, som hans hjælpere forsyner ham med. Det er så belastende for afhøringen af vidnerne, at retsformanden, den britiske dommer Richard May, ustandselig bryder ind og truer Milosevic med at tage ordet fra ham, hvis han ikke holder sig til dagsordenen. Tidligere på ugen fortalte et anonymt vidne, betegnet som K-5, hvordan han som albaner havde været meddeler til det serbiske politi. Her havde han hørt om klare ordrer til politiet om at slå hårdt ned på de landsbyer, der husede UCK-soldater. Politiet skulle have fået klare ordrer til at henrette kosovaalbanske aktivister og medlemmer af landets elite efter lister med navne, de havde fået udleveret. Her gjorde Milosevic sit bedste for at diskreditere vidnet K-5 med oplysninger om hans kriminelle fortid og kaldte ham et »falsk vidne«. Velorienteret Milosevic Igen viste det sig, at Milosevic er meget velorienteret om de mindste detaljer i begivenhederne, der fandt sted i Kosova op til bombekrigens start. Den britiske politiekspert Robert Fulton, der på Krigsforbrydertribunalets vegne overvågede de retsmedicinske undersøgelser af 306 lig, der blev fundet i Serbien, kunne oplyse, at man havde fundet identifikationspapirer, der viste, at mange af de dræbte kom fra Suva Reka, en landsby, der blev stort set udslettet af serbiske styrker. Igen var Milosevic på banen og forsøgte at så tvivl om undersøgelserne ved at indikere, at de papirer, der blev fundet på ligene, kunne være anbragt der siden. Her teede han sig som en kat, der var lukket inde i en sæk, og flere gange blev han kaldt til orden af dommer May.