Forhandlingerne på Bali om en global aftale om bæredygtighed, som skal danne grundlag for verdenstopmødet i Johannesburg i august, er reelt brudt sammen. Det lægger yderligere pres på Danmark, der som formandsland skal forhandle på EU's vegne i Sydafrika, fortæller fire danske politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre til Ritzau fredag aften. Grundlaget er væk Officielt fortsætter forhandlingerne, men i dag var sidste forhandlingsdag, og da natten nåede til Bali, havde parterne opgivet at nå frem til en aftale om frihandel for ulandene og mere ulandsbistand fra den rige verden. Men de forsøgte fortsat at få aftaler hjem om rent vand, sundhed samt om bæredygtig energi og produktion. Dermed er grundlaget for en 'Global Deal' forsvundet.
Forhandlinger om bæredygtighed brudt sammen
Lyt til artiklen